For Thomas Rørdam, Højesterets nye præsident, er det problematisk, når et flertal i Folketinget dikterer minimumsstraffe og udvider strafferammer.
Det udtaler han i en artikel til Berlingske i kølvandet på, at regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti fredag blev enige om en ny bandepakke. Her indgår minimumsstraffe i nogle af initiativerne.
Kritikken gør ikke større indtryk på Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod Poulsen. Han så gerne, at der blev indført flere minimumsstraffe.
»Jeg tager sådan set kritikken meget roligt, fordi jeg synes, det er helt legitimt, at et flertal i Folketinget siger, at der er forbrydelser, der er så grove, at vi vil have straffene op på et vist minimum«, siger han.
Det er en henvisning til et forslagene i bandepakken om ulovlig våbenbesiddelse på offentlig vej. Her skal minimumsstraffen for ulovlig våbenbesiddelse fordobles fra et til to år.
Retsordfører for Socialdemokratiet Trine Bramsen er til dels enig med højesteretspræsidenten. Men hun påpeger, at der er enkelte områder, hvor der skal være minimumsstraf.
»Vi synes generelt, at man skal være varsom med minimumsstraffe. Fordi man jo fratager domstolene muligheden for at indtænke de mange forhold, der kan være i en sag«, siger hun.
»Vi mener, at når man har et våben i sin bil og kører rundt på gaderne, så er det fordi, at man kan finde på at bruge det.«
»Så vi synes, at det er et område, hvor der ikke er de nuancer, som der er i argumentet mod minimumsstraffe på mange andre områder.«