En lang række af nuværende og forhenværende personligheder i den internationale fodboldverden hylder og mindes den nu afdøde argentinske fodboldlegende, Alfredo Di Stéfano.
Cristiano Ronaldo var en af de første til at ære den tidligere Real Madrid-spiller:
- 'Don Alfredo forlader os, men han vil altid være i vores hjerter. Legender dør aldrig. Tak for alt 'Maestro', skriver den portugisiske verdensstjerne på Twitter.
Holdkammeraten Gareth Bale deler Ronaldos sorg:
- En stor (mand) forlader os desværre. Don Alfredo var en inspiration for mig, hans ånd og minder vil altid være i blandt os. Hvil i fred.
Og knap var den spanske Tour de France-favorit, Alberto Contador, rullet over stregen efter mandagens 3. etape af Tour de France, før han udtrykte sin sympati til de efterladte:
- 'Fra Touren ønsker jeg at viderebringe min dybeste medfølelse til familien og venner af Alfredo Di Stéfano. RIP', skriver Alberto Contador på Twitter.
Også den lidt ældre fodboldgeneration minder Alfredo Di Stéfano:
- 'Det er en trist dag. Jeg vil mindes Alfredo Di Stefano, en af de bedste spillere nogensinde, som på dette billede', skriver Franco Baresi.
Alfredo Di Stéfano blev 88 år gammel.