Da Sir Martin Sorrell i 2010 blev interviewet af The Guardian, primært i en bil på vej mellem dagens aftaler, faldt talen uundgåeligt på hans arbejdstempo og spørgsmålet om pension.

»Først når de skyder mig,« svarede den da 65-årige Sorrell, der byggede verdens største reklamekoncern, WPP, op fra bunden med en potent blanding af stædighed, kløgt og ufatte­lig energi.

Otte år senere står den britiske reklamemand og WPP-chef i skudlinjen. Pistolerne er ladt, de tunge advokater er hyret, og der er lagt op til et opgør i toppen af WPP, som kan sætte et trist punktum for 33 års britisk erhvervslegende og dermed landets længst siddende topchef.

Efter påske kom det frem, at WPP har hyret et advokatfirma til at undersøge anklager mod Martin Sorrell for personligt misbrug af virksomhedens midler.

Detaljerne kendes ikke, og Sorrell afviser pure anklagerne. Men da historien blev lækket til Wall Street Journal, formentlig af et medlem af bestyrelsen, menes relationerne mellem den nu 73-årige Sorrell og bestyrelsen at være nær bristepunktet.

Sagen åbner andre sår, der i forvejen har undermineret Sorrells position som reklamekonge. WPP er under pres fra Google og Facebooks digitale dominans og et ændret reklame­marked, der får nogle til at betragte WPP- modellen – og Sorrell selv – som ude af trit med tiden.

I det seneste år har WPP tabt over en tredje­del af sin børsværdi, og sidste år var regnskabsmæssigt »ikke et kønt år«, som Sorrell erkendte tidligere i år. Det har øget presset for at opdele den sammensatte reklamegigant.

Dertil kommer flere års kritik af hans aflønning, der i 2015 satte britisk rekord med 70 mio. pund – ved daværende kurser godt 700 mio. danske kroner. Siden er kompensationen sat kraftigt ned, så han sidste år »nøjedes« med ti mio. pund. Hovedparten er dog givet i aktier, som han med få undtagelser – bl.a. for at finansiere en af Storbritanniens dyreste skilsmisser – aldrig har solgt.

Sir Martin Sorrell har delt vandene i det meste af sin karriere. Trods sin status i den globale reklameverden er han ofte betragtet som en opkomling, der kom fra en finansbaggrund. Nogle har tilskrevet ham et napoleonskompleks grundet hans lave statur, hvilket han selv ofte har pareret med vitser.

Da WPP i 1989 gjorde sig bemærket ved at overtage Ogilvy & Mather – hvilket nær knækkede WPP økonomisk – omtalte stifteren David Ogilvy ham som en »frastødende lille lort«, omend de senere siges at have vundet gen­sidig respekt.

Spørgsmålet er, om den udholdenhed, der før har ført Martin Sorrell gennem kriser, også redder ham denne gang. Mange tvivler – men vist ikke Sorrell, der efter anklagerne udtalte:

»Mit engagement i den virksomhed, jeg grundlagde for over 30 år siden, er og bliver absolut.«