Regeringen vil gerne støtte de syriske flygtninges hjemrejse - men kan ikke
Hver uge søger omkring ti syriske flygtninge rådgivning om hjælp til at vende tilbage. Regeringen vil gerne støtte dem økonomisk, men kan ikke. Læs her hvorfor.
Hver uge søger omkring ti syriske flygtninge rådgivning om hjælp til at vende tilbage. Regeringen vil gerne støtte dem økonomisk, men kan ikke. Læs her hvorfor.
Trods fortsat krig, død og ødelæggelse i Syrien overvejer flere af de herboende syriske flygtninge at vende tilbage. Især hvis de kan få del i den økonomiske starthjælp, som Danmark tilbyder flygtninge, der frivilligt rejser hjem - den såkaldte repatrieringsstøtte.
»Vi har cirka ti henvendelser om ugen fra syrere, der gerne vil høre om mulighederne for at få støtte til at rejse hjem,« fortæller Eva Singer, asylchef i Dansk Flygtningehjælp, der på vegne af Udlændinge- og Integrationsministeriet står for den individuelle rådgivning og den generelle informationsindsats om mulighederne for at få støtte til.
Syrerne har flere forskellige begrundelser, forklarer Eva Singer.