Det er oplagt at tale om Muhammed-tegningerne i skolen, når man diskuterer ytringsfrihed, mener de Radikale. Men det er helt forkert at lovgive om det fra Christiansborgs side.
Sådan lyder reaktionen fra børne- og undervisningsordfører Lotte Rod (R), efter de Konservative har foreslået at sætte Muhammed-tegningerne på skoleskemaet.
{embedded type="node/" id="ynodes_carousel"}
»Vi har fra radikal side kæmpet for at gøre historiekanonen frivillig, fordi vi tror på, at det er lærerne, der bedst ved, hvordan man underviser eleverne.«
»Når man skal diskutere ytringsfrihed, så synes jeg, det er oplagt, at man bruger Muhammed-tegningerne. Men jeg synes også, at det har en værdi, at lærerne kan gøre det på forskellige måder, så de laver en undervisning, der giver mening for eleverne, frem for at politikerne har bestemt, præcis hvordan man skal gøre,« siger hun.
I en kronik i Jyllands-Posten fredag foreslår de Konservatives politiske ordfører, Mai Mercado (K), at Muhammed-tegningerne og den efterfølgende krise skal være en obligatorisk del af undervisningen i skolen.
»Vi synes, det er naturligt, at Muhammed-krisen kommer til at indgå som en del af historiekanonen. Den indsamler netop begivenheder, der har betydet et skred for Danmark, og det har Muhammed-krisen. Og når man siger Muhammed-krisen, siger man også Muhammed-tegningerne,« siger Mercado, der mener, at det derfor vil være naturligt, at man trykker de omdiskuterede tegninger i undervisningsmaterialet.
Poltikere skal ikke diktere skoleskemaet
Og det har Lotte Rod heller ikke noget principielt imod. Det skal bare være lærerne selv, der afgør, om de vil det eller ej.
»Det er forkert, hvis politikerne på Christiansborg skal bestemme, hvordan man skal bruge Muhammed-tegningerne. Jeg synes, det er en mistillid til vores lærere - jeg tror meget mere på, at det er lærerne, der ved, hvordan man laver den gode undervisning. Og de er meget bedre til at finde veje til at inddrage Muhammed-tegningerne, end vi er på Christiansborg,« siger Lotte Rod.
Muhammed-krisen blev udløst, da Jyllands-Posten trykte 12 tegninger af profeten Muhammed i slutningen af september 2005.
En uges tid efter forlangte Det Islamiske Trossamfund, at Jyllands-Posten skulle give samtlige muslimer en officiel undskyldning.
I løbet af efteråret 2005 og vinteren 2006 eskalerede situationen voldsomt, og flere danske ambassader i Mellemøsten blev angrebet, danske varer blev boykottet, og flere mennesker mistede livet under demonstrationer i Afrika og Mellemøsten.