Regeringens asylstramninger har i flere omgange været genstand for forvirring om tal, og nu er de også blevet skueplads for en uenighed om konventioner. Mens statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har afvist, at den danske udlændingelov kan strammes mere, end regeringen har lagt op til, har tidligere justitsminister Karen Hækkerup (S) sagt det modsatte.
Det er svært at afgøre, om de nye regler er indenfor konventionerne eller ej, og om yderligere stramninger også vil være det, fordi der endnu ingen retspraksis findes på området. I Tyskland tager det syv gange så lang tid at blive familiesammenført, som det gør i Danmark, fordi det først sker, når flygtninge får permanent ophold. Men det betyder ikke nødvendigvis, at regeringen kunne indføre de samme regler i Danmark, siger den radikale gruppeformand, Camilla Hersom.
»Jeg vil mene, at vi kunne have strammet mere, ja. Men jeg ved ikke til gengæld, hvor langt vi ville kunne trække den. Ville man uden problemer kunne gøre som i Tyskland? Det ved jeg ikke,« siger hun.
Hersom afviser derfor ikke, at Danmark kunne have ladet flygtninge vente dobbelt så længe på familiesammenføring - altså to år - som der er lagt op til.
»Det vil jeg tro, vi kunne. Men jeg vil også tro, at der vil være en grænse i forhold til øvrige danske regler,« siger hun.
Derfor er det et politisk og ikke et juridisk valg, når Radikale Venstre ikke vil være med til at stramme udlændingeloven mere, end der er lagt op til.
»Vi har strakt os så langt, som vi overhovedet kan politisk. Det er afgørende for os, at vi behandler de mennesker, der kommer her, ordentligt. Vi synes også, det er afgørende, at de får familiesammenføring, men vi har samtidig også respekt for og lytter til vores kommuner, når de siger, de ikke kan følge med,« siger Camilla Hersom og fortsætter:
»Det, der har været afgørende for, at den radikale gruppe kunne gå med til denne stramning, er, at vi kan stå på mål for den, når vi sammenligner os med andre lande. Det er det her, vi kan forsvare.«