MOSKVA: Ram Vladimir Putin, hvor det gør mest ondt: på pengepungen. Sådan lyder rationalet bag de seneste ugers vestlige nålestikssanktioner mod den russiske præsidents håndgangne mænd.

Både EU-landene og USA har fastfrosset bankkonti og indført indrejseforbud mod erhvervsfolk og embedsmænd fra Vladimir Putins inderkreds. Og det er kun begyndelsen, lyder det. Formålet med sanktionerne er at advare de russiske magthavere om de økonomiske følger, hvis Rusland fortsætter med at puste til ilden i Ukraine – eller i yderste konsekvens iværksætter en invasion af nabolandet.

Men virker det så?

Foreløbig er svaret nej, siger Maksim Trudoljubov. Han er redaktør og lederskribent på Ruslands vigtigste erhvervsavis, Vedomosti. Han har i årevis fulgt og beskrevet magtspillet i Kreml. Han mener ikke, at sanktioner vil få Putin til at skifte kurs i den kommende tid. Økonomiske tab er for længst indregnet i Kremls kalkule, vurderer han.

»Størstedelen af disse personer tilhører en gruppe, der for længe siden er blevet stillet over for et valg. De har haft tid til at flytte deres penge,« siger Maksim Trudoljubov i et interview med Berlingske.

Det betyder ikke, at sanktionerne ikke gør ondt. Det gør de. Men den russiske præsident er slået ind på en kurs, der netop hævder at ville forvandle Rusland til en stolt, selvtilstrækkelig stormagt. Derfor tyder meget på, at Putin på kort sigt er parat til at betale med økonomisk isolation til gengæld for geopolitiske sejre, mener Trudoljubov.

»Putin har besluttet, at vi begynder på en ny side, hvor vi vil opføre os, som om vi ikke er afhængige af værdier i Europa og Vesten generelt. Det er hans idé. Folk omkring Putin fortæller, at det var ham, der tog beslutningen om at gå efter Krim. Det var hans personlige afvejning,« siger Maksim Trudoljubov.

Netop annekteringen af Krim-halvøen er derfor et vendepunkt både for russisk udenrigspolitik og for Putins plan for fastholdelse af magten, mener han.

»En ny proces er begyndt med Krim. Hvis det fortsætter, og hvis Rusland bliver ved med at presse Ukraine og støtte kvasi-stater i det østlige Ukraine, betyder det, at Rusland vælger fortsat konfrontation,« siger han.

Dyrt for inderkredsen og befolkningen

Det kan blive dyrt for både præsidentens egen inderkreds og ikke mindst for den russiske befolkning. Det ved Putin. Men han ser samtidig krisen som en mulighed for at mindske afhængigheden af Vesten og konsolidere sin egen magt. Det gælder især kontrol med den lille elite, der siden Sovjets sammenbrud har sat deres formuer i udenlandske banker og sendt deres børn til britiske og schweiziske privatskoler. Dem stiller Putin nu over for et valg.

»Vi ved ikke, om Putin ringer til dem og siger: Du bliver nødt til at sælge Chelsea og købe Dynamo (russisk fodboldklub, red.). Men jeg er sikker på, at det er den retning, det går,« siger Maksim Trudoljubov med henvisning til rigmanden Roman Abramovitj’ ejerskab af den engelske fodboldklub.

Modstandere rejser ud af Rusland

De seneste uger har budt på eksempler. Grundlæggeren af det russiske svar på Facebook, Pavel Durov, forlod i sidste uge Rusland efter at være blevet afsat som topchef. I den modsatte ende solgte den Kreml-loyale rigmand Alisjer Usmanov ud af sine amerikanske selskaber og investerede i stedet i Kina.

»Putin ønsker, at folk i eliten skal vælge, om de er patrioter eller forrædere,« siger Maksim Trudoljubov.

Hvorfor?

»Han mener, at Rusland skal være en global stormagt med ham i spidsen. Det sidste er afgørende. Hvis han ikke ønskede at blive i lang tid, ville han opføre sig anderledes. Han har givet afkald på de veje, hvorad han kunne forlade magten. Han er i gang med at forme et system, hvor alle skal vælge mellem enten at være i Rusland eller forlade det. (...) Folk skal ikke tale om levekår eller hvem, der har stjålet hvad. Det er småpenge. Det vigtige er, at Rusland er en stormagt,« forklarer Maksim Trudoljubov.

Foreløbigt har strategien virket. Putins popularitet nåede i denne uge ifølge en meningsmåling 82 pct. Det højeste niveau i seks år.

»Det betyder, at Putin har en skarp fornemmelse for sit flertal. Og selv hvis tallene er overdrevne, er det højt. Folk føler virkelig for dette,« siger Trudoljubov om Krim.

En vigtig årsag er, at mange russere anser halvøen for at være et stykke Rusland, der ved en fejl endte i nabolandet med Sovjetunionens sammenbrud. Samtidig har regeringens TV-kanaler målrettet næret de følelser, der – især i den ældre generation – forbindes med tabet af den gamle status som supermagt.

Men prisen for Krim er ukendt. Overgrebet på Ukraines grænser har konsekvenser, der først vil vise sig i de kommende måneder og år. En reel risiko er, at halvandet årtis velstandsstigning i Rusland afløses af isolation og faldende levestandard, mener Trudoljubov.

»Jo tættere vi kommer på efteråret, desto mere vil almindelige folk begynde at mærke disse konsekvenser,« siger han.

»Jeg er ikke så optimistisk, men jeg tror stadig, at en vis rationalitet vil vende tilbage på et tidspunkt. Bare ikke nu. På kort sigt vil dette fortsætte,« siger han.