De Konservative mister en vigtig person i toppen af partiet. Martin Dahl fratræder posten som partisekretær, en job han har bestridt siden 2009.

Fratrædelsen sker ifølge Berlingske Nyhedsbureaus oplysninger »efter gensidig aftale« mellem Martin Dahl og de Konservatives politiske leder, Søren Pape Poulsen (K), hvis personlige rådgiver, Alexander Tolstrup, konstitueres som ny partisekretær.

De Konservative går efter at have en ny partisekretær på plads 1. februar.

Nyheden om Martin Dahl afsked med de Konservative kommer kort efter Berlingske historie om, hvordan bad om penge fra tobaksindustrien inden folketingsvalget i 2011.

Her udtalte Martin Dahl sig på partiets vegne, men afskedigelsen skulle dog ikke have noget med den sag at gøre.

Den skulle derimod være et udtryk for, at Søren Pape Poulsen vil sætte sit eget hold frem mod det kommende folketingsvalg.

Hverken Søren Pape Poulsen eller Martin Dahl vil ifølge de Konservatives pressetjeneste udtale sig om fratrædelsen.

BNB