Den danske europapolitik skal ikke længere bestemmes af en lille lukket klub af ja-partier.
{embedded type="node/" id="ynodes_carousel"}
For danskernes nej skal også tolkes som et nej til den måde, Christiansborg har ført EU-politik på længe, lød det fra samtlige nej-partier, da partilederne mødtes til partilederdebat på Christiansborg torsdag aften.
Og en klar efterlysning af, at den lukkede ja-klubs dage bør være talte.
Også enkelte ja-partier erkendte, at der må skabes mere balance mellem EU-synet på Christiansborg og i befolkningen.
DF-formand Kristian Thulesen Dahl kaldte aftenens resultat for »et stjernegodt nej«, der tegner en linje tilbage fra år 2000, da danskerne også sagde klart nej til euroen.
»Det bunder i en stærk EU-skepsis, det må være åbenbart for enhver, og vi vil gerne være med til at sikre en europapolitik, som der kan være bred opbakning til ude i landet. Men det kræver, at de partier, der har anbefalet et ja, åbner op og er klar til at tage diskussionen med os andre,« sagde han.
Selvom Enhedslistens retspolitiske ordfører Pernille Skipper erklærede, at hun på mange punkter ikke er enig med Kristian Thulesen Dahls argumenter for et nej, var hun enig i den udlægning:
»Jeg tror, at der er god grund til ikke kun at diskutere en paralleaftale for Europol, men mere generelt at diskutere, hvordan vi får mere åbenhed og mere demokratisk forankring omkrign EU-politikken. Der har været en tendens til, at ja-partierne forputter sig i et hjørne og fikser det,« sagde hun.
Og også Liberal Alliances Anders Samuelsen kaldte på et skifte i den danske europapolitik på et mere overordnet niveau:
»Jeg tror, at nej'et er et klart signal til de gamle partier, der traditionelt har siddet på ja'et, at det nytter ikke noget, at man ikke er mere inddragende.«
Statsminister Lars Løkke Rasmussen understregede, at danskernes klare nej i hans optik er et fingerpeg om, at der skal mere kraft bag arbejdet med eksempelvis at reducere overimplementering af EU-lovgivning og skabe en bedre balance mellem den fri bevægelighed og adgangen til sociale ydelser - et arbejde, som regeringen allerede har sat i gang, og som altså skal fylde mere allerede fra fredag morgen.
Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen erkendte imidlertid, at den førte europapolitiske kurs ikke har klangbund i befolkningen.
»Jeg betragter det som en bunden opgave at få et større fodslag mellem os politikere og danskerne, når det gælder europapolitikken. Vi kan som samfund ikke leve med, at der er så stor forskel på, hvad vi vil på Christiansborg, og hvad danskerne ønsker,« sagde hun og tilføjede, at hun og Socialdemokraterne stadig »tror på den europæiske drøm«.
Hos Alternativet understregede politisk ordfører Rasmus Nordqvist, at resultatet af folkeafstemningen bør give anledning til en langt dybere og bredere diskussion af EU-samarbejdet og Danmarks rolle i det:
»Vi skal turde tage en diskussion af, hvad vi i Danmark vil med det europæiske samarbejde, og hvordan vi vil arbejde med EU-politik herinde i Folketinget, så vi bliver mere gennemsigtige. Så vi ikke gemmer tingene væk, men ærligt stiller frem, hvor meget EU betyder for dansk politik,« lød det.