Nykredit har fået dybe lommer i tilfælde af en fremtidig krise, og ejerforeningen bag, Forenet Kredit, har undgået at skulle dele fremtidige udbytter med store multinationale selskaber à la Goldman Sachs.

Derfor bør alle parter ifølge både Nykredit-topchef Michael Rasmussen og Forenet Kredit-formand Nina Smith være tilfredse med det alternativ til børsnoteringen, som blev fremlagt tirsdag.