Alt for mange danskere bukker under og dør af kræftsygdomme, som det lykkes svenskere, finner og nordmænd med samme lidelser at komme over og leve videre med i årevis. Desuden må kræftpatienter i nogle egne af Danmark vente længere på at blive blive undersøgt og behandlet end syge i andre regioner.

Og så er der i øvrigt udsigt til en så kraftig stigning i antallet af kræftpatienter i de kommende år, at det bliver nødvendigt med nye storindkøb af scannere, strålekanoner, medicin og andre investeringer for at kunne opfylde behovet for behandling og undgå lange ventetider.

Dét er ifølge sundhedsminister Sophie Løhde (V) de sørgelige kendsgerninger. For ganske vist er der over de seneste 15 år postet milliarder og atter milliarder af kroner i bestræbelserne på at løfte indsatsen, og ganske vist er der også sket fremskridt, men der er langt igen, før behandlingen er helt i top.

Derfor bebuder regeringen en ny offensiv og endnu en handlingsplan – den fjerde af slagsen – som én gang for alle skal bringe dansk kræftbehandlings faglige kvalitet op på det »højeste internationale niveau«. Og meldingen er også, at man er parat til at afsætte flere milliarder kr. i de kommende år for at opfylde den målsætning.

»Kræft er en forfærdelig sygdom. Det er den sygdom, der koster flest danskere livet. Derfor er målet simpelt og klart: Der skal være flere end i dag, der overlever en kræftsygdom. Vi skal have indhentet gabet til de øvrige nordiske lande, og det er afgørende, at kræftsyge kommer så hurtigt i behandling, at de har de bedst mulige chancer for at overleve. Det er vi i dag ikke altid lige gode til at sørge for,« siger Sophie Løhde.

Kræftplan IV

Hun præsenterer nu hovedpunkterne i den indsats, der sættes i gang. Ifølge kommissoriet for den ekspertgruppe, som skal udarbejde »Kræftplan IV«, handler det først og fremmest om at få analyseret, hvorfor kræftoverlevelsen i Danmark halter efter de øvrige nordiske lande, og hvad der skal til for at forbedre den.

For nok er overlevelsen i Danmark forbedret. For eksempel er 85 pct. af danske kvinder med brystkræft stadig i live fem år efter, at de har fået stillet diagnosen, mod 82 pct. tilbage i 1995. Overlevelsen for patienter med kræft i endetarmen er også vokset markant. Her ligger vi i dag både over svenskerne og gennemsnittet for OECD-landene.

Men der er også mange grimme tal. Sundhedsministeriet fremhæver selv overlevelsestallene for patienter med nyrekræft, hvor blot 58 pct. af danske kvinder er i live fem år efter diagnosen mod 68 pct. af finske kvinder og 70 pct. af norske kvinder.

Og ser man overordnet på tallene for alle kræftsygdomme, halter vi konsekvent efter de øvrige nordiske lande, hvor femårs-overlevelsen – den ultimative målestok – typisk er fem-syv procentpoint højere end i Danmark.

På dagsordenen er også de bemærkelsesværdigt store forskelle på indsatsen for kræftsyge mellem de enkelte kommuner og regioner rundt omkring i et så lille land som Danmark,

Hvorfor lykkes det for eksempel for Region Midtjylland at undersøge og behandle 91 pct. af patienterne med lungekræft inden for de fagligt fastsatte tidsfrister for de optimale forløb, når Region Sjælland kun kan klare det for 64 pct. af patienterne?

Og hvorfor halter landets største region, Region Hovedstaden, synligt efter de fire andre, når det gælder om at få undersøgt og behandlet patienterne i overensstemmelse med de såkaldte kræftpakker? På landsplan kommer otte ud af ti patienter igennem inden for de såkaldte standardforløbstider, og i Region Syddanmark når man det for 86 pct. af patienterne, mens andelen i hovedstaden er nede på 78 pct.

»Det er godt at få sat fokus på, og vi kigger også selv på de forskelle. Dér, hvor de ikke kan forklares med f.eks. befolkningssammensætning, skal der selvfølgelig gøres noget ved det i en frygtelig fart,« siger formand for Danske Regioner Bent Hansen (S).

»Jeg spørger og spørger«

En central del af den nye plan bliver også at bane vej for en ny ordning med en patientansvarlig læge, der skal sørge for, at patienten får det rette behandlingsforløb, og at der er styr på forløbet ved skift mellem afdelinger og sygehuse.

Dén ordning vil 60-årige Vibeke Eilertsen fra København glæde sig til. Hun har i næsten ti år haft sin gang rundt i systemet, efter at hun i 2006 første gang fik konstateret lungekræft og siden ad to omgange har oplevet et tilbagefald.

Meget er gået godt, og hun har haft lange perioder uden symptomer på sygdommen, som ikke kan helbredes, men kan holdes nede med den rette behandling. Men hendes oplevelse er også, at meget afhænger af én selv, og at det har været nødvendigt at skubbe på og være ganske pågående.

»Jeg bliver ved med at spørge og spørge, indtil jeg bliver taget alvorligt, og jeg kan også finde på at klage. Det gør, at jeg som regel kommer hurtigt igennem både til udredning og til selve behandlingen,« siger Vibeke Eilertsen.

Hun har været ude for, at hun fik konstateret tilbagefald nærmest ved et tilfælde, og senest har hun måttet presse på for at få de strålebehandlinger, som hun sammen med kemoen mener giver hende de bedste chancer for at holde sygdomme i ave.

Hun har ikke haft én gennemgående læge undervejs i det langstrakte forløb, som er foregået dels på Bispebjerg Hospital og dels på Rigshospitalet, og det har hun savnet.

»Det har været en ny læge hver gang. Heldigvis har jeg fået god støtte af min datter, som har fulgt nøje med, og jeg har også gjort meget ud af at kende min journal til bunds, så jeg ved alt om, hvad jeg fejler, og hvad jeg kan bede om. Men det ville være rart, hvis der var én læge, man kunne støtte sig til, og som fulgte med i, hvad der foregår,« siger Vibeke Eilertsen.

Flere og flere rammes af kræft

Når der er behov for endnu en kræfthandlingsplan, skyldes det også, at antallet af syge står til at vokse kraftigt. Kræftens Bekæmpelse taler ligefrem om en »tsunami« af kræftpatienter i takt med, at danskerne bliver ældre og ældre.

I løbet af de næste ti år ventes antallet af kræftramte danskere at stige med 30 pct., så op imod 45.000 årligt vil få stillet diagnosen mod ca. 35.000 i dag, hvor ca. en kvart million danskere lever med en kræftsygdom.

Det kræver, at kapaciteten udbygges overalt i sundhedsvæsenet. Det kommer til at koste, og ifølge Sophie Løhde kan man godt være sikker på, at regeringen står klar med de fornødne penge. SR-regeringen lagde an til at bruge 1,1 mia. kr. over fire år frem mod 2018 til bl.a. indkøb af flere skannere og lettere adgang for de praktiserende læger til at sende patienter med en kræft-mistanke til udredning på hospitalerne.

14.000 dør af rygning

Det beløb er V-regeringen klar til at vidreføre, men Sophie Løhde bebuder, at der også herudover kommer til at blive afsat yderligere et større beløb, når den nye kræfthandlingsplan er klar.

Både i Danske Regioner og Kræftens Bekæmpelse er der opbakning til en ny kræfthandlingsplan og de emner, den skal tage fat på. Ifølge direktør Leif Vestergaard Pedersen fra Kræftens Bekæmpelse kan man allerede nu gå i gang med at opbygge den nødvendige kapacitet til at tage sig af det stigende antal patienter.

Han efterlyser dog, at planen også kommer til at omfatte en øget forebyggende indsats mod ikke mindst rygning.

»Vi tager for let på det problem. Der dør næsten 14.000 danskere af rygning hvert år, hvoraf halvdelen har kræftdiagnoser. De dødsfald skal vi tage alvorligt og gøre mere ved,« siger Leif Vestergaard Pedersen.