Er du træt af at stå i lang kø for at få din kaffe? Så kommer et nyt koncept dig til undsætning. Ideen hedder ToloKaffe og består af en app, som gør, at du kan bestille kaffen hjemmefra. Når du så kommer hen til én af de 25 københavnske cafeer, som benytter appen, viser du blot din kvittering for købet og voila - kaffen er din.
ToloKaffe blev lanceret i august af Lukas Ramsøe og Allan Kakasur, der især vil konkurrere mod byens øvrige kaffemuligheder på den lave pris.
Hvis du køber et abonnement via ToloKaffe-appen, kan du vælge mellem tre forskellige udgaver - light, medium og luksus. Med et light-abonnementet koster en kop kaffe 15,8 kr., med et medium koster kaffen 14,21 kr., og køber du et luksus-abonnement kan du få kaffe til bare 12,6 kr. Alle abonnementer giver dog kun én kop kaffe om dagen.
Læs også: Kaffedysten: Riccos vs. The Coffee Collective vs. Original Coffee
Skal konkurrere med de store kæder
25 københavnske cafeer har som nævnt allerede indgået aftale med ToloKaffe, og de to stiftere Lukas Rasmsoe og Allan Kakasur mangler da heller ikke ambitioner:
"Målet er at konkurrere med de store kaffekæder. Vi mener, at vi har fundet et område, som er stort set umuligt at komme ud på som en stor kæde, da de fleste kaffekæders priser er for høje," siger Allan Kakasur i en pressemeddelelse.
Skulle du være blevet fristet af ToloKaffe-konceptet, er appen gratis at downloade og virker både på Android og iOS. Her er de københavnske cafeer og spisesteder, hvor du kan benytte ToloKaffe-appen:
Café Sankt Peder, Sankt Peders Stræde 29
Café Salonen, Sankt Peders Stræde 20
Sund Sandwich, Studiestræde 11
Bagels Corner, Øster Farimagsgade 25
Café Pelikan, Amagerbrogade 84
Phils Kaffekælder, Klosterstræde 8
Søkonditoriet, Nørrebrogade 12
Bageren i Nansensgade, Nansensgade 64
CCR Sunde Køkken, Østerbrogade 163
Din Frokost.dk, Amagerbrogade 248
Vedels konditori brød og café, Holbergsgade 28 B
Vedels konditori og bageri, Øster Farimagsgade 20
Pistacchio, Østerbrogade 160
Nordisk Brød, Holmbladsgade 79
El Tapeo, Peder Hvidtfelts Stræde 15
Manana, Peder Hvidtfelts Stræde 17
Ehlers Bageri, Tåsingegade 26
Kaffeladen, Nordre Frihavnsgade 76
Café Antique, Nørre Søgade 39
Café Klimt, Frederiksborggade 29
Frugt og Kaffe, Slagelsegade 2
Mig og min frisør, Sortedam Dossering 81