»En kendt dansk sportsmand er sigtet for at have haft anden kønslig omgang end samleje med et barn under 12 år.«

Sådan stod der mandag i en artikel på bt.dk. I omtalen nævnes ingen navne, da Retten på Frederiksberg havde nedlagt navneforbud og dermed forbudt medierne at skrive sportsmandens navn. Det ledsagende foto var derfor stærkt pixeleret, så man ikke kunne identificere sportsstjernen.

Men kort efter at BT og flere andre medier havde udsendt nyheden, begyndte rygterne at svirre på de sociale medier. Dagen efter valgte den tidligere cykelrytter Brian Holm på egen hånd at hæve navneforbuddet, efter det i vide kredse var blevet kendt, at han var den omtalte sportsmand. Brian Holm erkendte på et pressemøde, at han er sigtet, men at han nægter sig skyldig.

Sagen har vakt fornyet debat om, hvordan navneforbuddet holdes i hævd. Tidligere er navne på andre kendte personer i straffesager blevet offentlig kendt trods af forbud - eksempelvis Rigmor Zobel i 2009 og musikeren L.O.C. i 2012.

Mediejurist Oluf Jørgensen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole mener ifølge Kristeligt Dagblad, at det er tid til at genoverveje reglerne omkring navneforbuddet. Og han får opbakning fra formanden for Den Danske Dommerforening, Mikael Sjöberg, som gentagne gange har bidt mærke i, at navneforbud »gennemhulles«.

»Vi konstaterer som dommere, at navneforbuddet tit er uden den ønskede virkning,« siger han til Berlingske Nyhedsbureau.

»Man kan godt se på, hvordan sådan noget kunne nedlægges mere hensigtsmæssigt i forhold til, hvordan sociale medier og andre kommunikationsformer fungerer,« siger Mikael Sjöberg.

Formanden for Danske Advokaters strafferetsudvalg, Jørgen Lange, har længe været tilhænger af en ordning, hvor navneforbuddet som udgangspunkt omfatter alle i en straffesag.

»Navneforbuddet er i dag ikke tilstrækkeligt til at beskytte den, der skal beskyttes. Reglerne bør undergå en forandring, så man kan få et navneforbud, hvor man er beskyttet med det samme,« siger han.

På Christiansborg opfordrer SF og Dansk Folkeparti justitsminister Karen Hækkerup (S) til at se de nuværende regler igennem.

»Hvis det er muligt at identificere en person alene på baggrund af et sløret billede, så er der reelt ikke tale om et navneforbud mere, og så er man nok nødt til at se på, om der er brug for en stramning af reglerne,« siger retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen (S), mener dog, at de nuværende regler er tilstrækkelige. Det er medierne selv, der bør stramme op på omtalen af personer underlagt navneforbud, erklærer hun.

Advokat Tyge Trier, der har speciale i medieret, mener heller ikke, at der er grund til at justere loven. Allerede i dag er der mulighed for at få navneforbuddet suppleret af et billedforbud, påpeger han.

Tyge Trier erkender, at billedforbud er sjældne. Han mener, at det skyldes, at mange advokater er for fokuseret på navneforbuddet og glemmer, at selv slørede billeder også kan være afslørende.

»Der er måske behov for øget opmærksomhed på billedforbuddet fra retslivets aktører,« siger advokaten.