Nationalbanken skærer det nu ud i pap, at mylderet af kryptovalutaer på ingen måde giver søvnløse nætter hos den danske krones vogter. De kommer hverken til at fungere som gængse betalingsmidler eller skabe en paralleløkonomi, der kan udgøre et økonomisk problem for samfundet. Tværtimod er der alene tale om en »spekulativ legeplads«, hvor der er stor risiko for et kollaps. En spekulativ legeplads, der ikke bør normaliseres af myndighederne med forbrugerbeskyttelse.

Sådan lyder de klare meldinger fra Hugo Frey Jensen, der udgør Nationalbankens direktion sammen med Lars Rohde og Per Callesen.