Beboerne i boligkomplekser i store dele af landet lever i dag med hærværk, indbrud, skyderi og trusler fra grupper af uopdragne unge, hvis forældre har fejlet. Jeg har en drøm om et andet og fredeligt Danmark, hvor ingen læger, socialrådgivere, skolelærere eller tjenestemænd trues eller overfaldes. Et land uden knivstikkerier og mord eller voldtægter af kvinder/piger, og hvor vores ældre bliver hjulpet af de unge– det sidste måske et punkt, hvor danskere kunne tage ved lære af indvandrernes stærke fokus på fællesskab, solidaritet og forståelse for hinanden.
Min drøm bliver større, når jeg ser på, hvad der sker i Egypten. Der ser jeg snart intet andet end hundreder af døde, demonstranter som vil dø for deres sag, mens mere og mere kaotiske tilstande hersker. Det Muslimske Broderskab har opfordret til at fortsætte protesterne, men mod hvem? Mod myndighederne, der fortsat står fast ved deres beslutning om at afspore deres planer, eller er det mod de kristne koptiske borgere? Igen et grimt billede på hvad religion kan bringe. Religion med en bølge af ny vold forværrer Egyptens uro. Mange er dræbt, ingen frihed og ingen retfærdighed. Egypterne havde et håb om en demokratisk fremtid efter Mubarak. Men efter to år blev landets første demokratisk valgte leder væltet ved et kup, og landet er ikke tættere på politisk stabilitet. Men er årsagen mon politik, eller er det religion? Og hvem vil have magten?
Vi skal stå sammen herhjemme, så Nørrebro ikke ligner »Cairo«, Ishøj »Istanbul« og Taastrup »Bagdad«, og sådan at ingen indvandrere lukker sig inde i små samfund isoleret fra etniske danskere. Jeg drømmer om et Danmark der står forrest, hvor Muhammed og Fatimas nyfødte piges navn er Celine og drengens Christian.
Jeg drømmer om et Danmark, hvor muslimers og kristnes liv ikke er truet af religiøs ekstremisme, intolerance og sekterisk vold, men hvor sameksistens præges af muligheder og ønske om venskab og kærlighed mellem medlemmer af forskellige religioner. Et venskab som blomstrer sammen med en kærlighed mellem en dansk født kristen og en muslim. Et venskab hvor islam og kristendom ikke repræsenterer modsætninger, og hvor muslimer og kristne ikke er hinandens fjender. Jeg drømmer om flere og frivillige ægteskaber mellem kristne og muslimer, hvor det ikke medfører drab pga. ære, vanskeligheder, fordomme og social forfølgelse fyldt med spændinger, konflikter og blodbad. Jeg drømmer om, at vi kan lukke ned for det nuværende laboratorium for uorden, dårlig opførsel, uvidenhed og kriminalitet.
Det sker! Hvis vi indvandrere, muslimer og ikke-muslimer står side om side med danskerne, kristne og ikke-kristne, og vi alle lærer at leve med vores forskelligheder i en globaliseret verden, hvor dialog, kærlighed og respekt er nøgleord i dagens tro og eksistens, så sker det. Hvis vi side om side bidrager til et vækst- og velfærdsamfund, der giver ubegrænsede muligheder for samarbejde, forståelse, respekt, taknemmelighed, betænksomhed, hensynsfuldhed, humanitet og omsorg, så sker det. Andet kan vi simpelthen ikke være bekendt, hvis »maskinen« Danmark skal køre optimalt.
DEBAT: Hvordan ser dit Drømmedanmark anno 20150 ud? Bland dig i debatten på facebook.com/berlingske