I en video på Twitter og et interview i Berlingske ærgrer Hediye Temiz sig.

Hun er 19 år og byrådsmedlem for de Radikale i Albertslund Kommune, og hun ærgrer sig, fordi det ifølge hende er en kamp hver dag at skulle blive præsenteret for et skræmmebillede, der bliver tegnet af danskere med anden etnisk baggrund i udlændingedebatten. Selv genkender hun ikke billedet, og hun synes, at Socialdemokratiets nye udlændingeudspil og retorik puster til fordomme i dele af befolkningen.

På Twitter sagde Hediye Temiz:

»Problemet er, at otte procent af den her befolkning står tilbage med så dårlige oplevelser. Vi står tilbage med, at folk på gaden kan svine os til. Vi står tilbage med, at racismen bliver større, kun for, at der er nogen, der kan vinde et valg. Og det er ikke fair.«

Og i tirsdagens Berlingske forklarer hun sin kritik af Socialdemokratiet:

»I princippet tror jeg, at hensigten er god. Men midlerne, de benytter sig af, og deres retorik minder mere om Dansk Folkeparti version 2. Det kan godt være, at de gerne vil løse integrations­problemerne, men det skal ikke ske gennem grøftegraveri,« siger hun.

Som udlændinge- og integrationsordfører for Socialdemokratiet og som en person med blandet etnisk ophav lytter Mattias Tesfaye til kritikken. Den holder bare ikke, mener han.

»Jeg synes ikke, at vi opildner til racisme. Jeg vil gerne sige, at jeg ved godt, at der er mange unge med brune øjne, som er godt og grundigt træt af konstant at være tema i den politiske debat i Danmark, som til tider bliver skinger. Men jeg anstrenger mig altid for at tale med respekt, uanset om jeg debatterer med et radikalt byrådsmedlem eller Martin Henriksen,« siger han og tilføjer:

»Jeg er også selv træt af udlændingedebatten, men måden at få det ændret på er ikke at brokke sig over politikere og journalister. Løsningen er at få problemerne løst.«

Ifølge Mattias Tesfaye er der »ingen løsninger i at tage en snak om snakken.«

Selvom det er vigtigt, at man tænker over, hvordan man taler om udlændingedebatten, er det lige så vigtigt at huske på, at der er en grund til, at der overhovedet er en debat, mener han.

»De emner, vi taler om, er udtryk for de problemer, der eksisterer i samfundet. Det bedste, vi kan gøre, er, at få løst problemerne i stedet for kun at tale om dem. Alle os, som er i politik, som har et mærkeligt efternavn, har en pligt til at tale til krigeren i folk,« siger han og forklarer:

»Hvis vi siger til unge indvandrere, som har svært ved at finde en praktikplads, at de er ofre, eller at det er på grund af racisme, så hjælper vi dem ikke. Vi skal tale dem op til at tage kampen.«

I sin bog om Socialdemokratiets udlændingepolitik gennem 50 år, »Velkommen Mustafa«, fra sidste år, skriver Tesfaye, at »i dag lever langt størstedelen af de børn og børnebørn, der er født af de første fremmedarbejdere, gode liv i Danmark og er præcis lige så gode samfundsborgere som alle andre«.

Kan du kategorisk afvise, at Socialdemokratiet anvender retorik, som er mere overdreven, end den burde være?

»Nej, det kan jeg ikke. Det kan man sikkert godt finde eksempler på, men jeg synes ikke, at vi opildner til racisme, og jeg synes, vi arbejder på at gøre noget ved problemerne,« siger han.

Da han drøftede sin bog med Berlingske i marts sidste år, rettede han retrospektivt kritik mod sig selv og mod sit parti for i årevis ikke at se udlændingeproblemerne i øjnene.

»Det har jeg kunnet se, når jeg læser mine gamle tekster. Jeg sludrede simpelthen. Det er det samme sludder, der kom fra mange andre socialdemokrater, så jeg er en af skurkene. Jeg levede ikke i en boble. Jeg er kommet i Gellerup, ikke på Strandvejen. Jeg så problemerne. Af en eller anden grund drog jeg bare ikke de politiske konsekvenser,« sagde han.

Men han og de andre socialdemokrater vil gerne se problemerne i øjnene, og det er også derfor, at politikken og dialogen er blevet indrettet derefter.

Tror du, at der er nogen udlændinge, som føler sig svigtet over den strammere politik og dialog fra Socialdemokratiets side?

»Jeg vil sige det sådan, at jeg forstår godt, hvor irriterende det er, når man føler, at man hele tiden skal forsvare sig og være genstand for kritik, men det bedste, Hediye Temiz og jeg kan gøre, er, at gå ind i diskussionerne på en måde, hvor vi gør vores bedste for at få løst de udfordringer, der er i samfundet,« fortæller han.