- De fik sig bare en kop kaffe, og det så ud til, de hyggede sig vældig godt, siger bestyreren.

På Café Retro reagerede de vist - meget forståeligt - som de fleste andre ville have gjort i sådan en situation.

- Jeg tænkte først 'Ham der har jeg da set et eller andet sted', men det var først, da jeg snakkede med en af de andre, at det gik op for mig, at det faktisk var Mark Zuckerberg. Og da var han desværre gået, siger Jon Bjarnhof, der altså slet ikke fik snakket med det verdensberømte geni.

Det var via Helle Thorning-Schmidts Facebook-profil, at offentligheden fik nys om, at Zuckerberg befandt sig i København, da hun delte nedenstående billede med ordene:

- Havde i dag en god samtale med Mark Zuckerberg. Man kan ikke undgå at være imponeret af det, han har skabt. Og som vi er så mange, der bruger. Ps. I was the woman who got Mark to wear a suit.

Billedet er taget på Thornings kontor i Statsministeriet, men tirsdag har de endnu ikke haft lyst til at fortælle, hvad Mark Zuckerberg lavede under sit besøg, eller hvad han og Thorning-Schmidt drøftede.