Er det dit job som minister at komme med gode råd til, hvordan danskerne skal håndtere sin hverdag?

»Ja, det synes jeg da, at det er. Jeg kan ikke forstå, hvorfor folk synes, at det er så underligt. Der er ingen, der synes, det er underligt, at en miljøminister eller klima- og energiminister siger til folk: Prøv at hør, det er faktisk en god idé at spare på elektriciteten. Jeg detailregulerer ikke hvor meget husholdningsaffald, som folk leverer. Det handler om at starte en debat og oplyse om de konsekvenser, vores valg har.«

En af de ting, som du har sagt som en del af din madrevolution er, at folk ikke skal spise foran fjernsynet. Hvorfor skal du bestemme, at det er dårligt?

»Det skal jeg da heller ikke. Hvis folk er fuldstændig ligeglade, må de jo være det og fint nok. Så har vi ikke så meget at tale om«.