Bevæbnede mænd har angrebet luksushotellet Intercontinental i Afghanistans hovedstad, Kabul, skriver flere nyhedsbureauer.

Mindst fem selvmordsbombere skal have forsøgt at udløse deres eksplosiver, skriver Reuters og BBC. Umiddelbart efter eksplosionerne har der været skudvekslinger i over en time, siger flere politiet og øjenvidner.

Ifølge BBC og Al Jazeera har bevæbnede mænd forskanset sig i hotellet. Der skal efter efterretningerne være fire ved swimmingpoolen og to på anden etage, hvorfra de skyder på politiet udenfor. 
 
Der er endnu officielt bekræftet tabstal, men flere medier rapporteret om mindst ti døde på hotellet. Det lokale politi oplyser, at mindst tre betjente er såret i forsøget på at rydde hotellet for Talebankrigerne.

Taleban tager ansvaret

Taleban oplyste selv til nyhedsbureauet AP, at terrorbevægelsen har indledt et angreb på hotellet, der er populært blandt udlændinge, forretningsmænd og politikere.

Talebans talsmand Zabihullah har over telefonen over for Reuters berettet, at adskillige krigere fra den islamistiske gruppe har angrebet hotellet, hvor det menes, at afghanske og vestlige embedsmænd holdt møder om sikkerheden i Afghanistan.

Umiddelbart efter angrebet etablerede politiet afspærringer, der omgående forhindrede tililende i at komme nær hotellet, hvor et bryllupsarrangement netop skulle til at gå i gang. Ved angrebet blev elektriciteten afbrudt i området omkring hotellet. 

Hotellet er ifølge TV2 News korrespondent Simi Jan, der har været på hotellet flere gange, voldsomt beskyttet, og hun betegner det som opsigtsvækkende, hvis det skal være lykkedes Taleban at gennemføre et angreb på hotellet.

Stigning i volden i Kabul

Efter bomberne pågår der ildkamp mellem bevæbnede mænd og politiet.
 
- Der er tale om et angreb på Hotel Intercontinental. Der er flere bevæbnede mænd, der skyder, siger chefen for Kabuls kriminalpoliti, Mohammad Zahir.

Hotellet, der ligger i den vestlige del af byen, er fra 1969. Det har cirka 200 værelser og er udstyret med alle moderne faciliteter som en swimming pool, træningscenter og fire restauranter.

Angreb i Kabul har hidtil været relativt begrænsede, oplyser Reuters. Men siden drabet på Osama Bin Laden har der været en stigning i volden i hovedstaden, ligesom volden generelt i landet er steget efter at Taleban i maj bebudede sin forårsoffensiv.

INFOshop: Danskerne i krig