I en række kommuner har de lokale lister haft et godt kommunalvalg. I Rudersdal Kommune er Lokallisten blevet det andet største parti med 17.9 procent af stemmerne. Ifølge Altinget.dk er landsgennemsnittet for lokallisterne 5 procent af stemmerne. Det er en lille fremgang fra valget i 2009, hvor 4.6 procent af vælgerne stemte på lokale lister.
Kommunalvalgsekspert Roger Buch mener dog ikke, at det er tegn på, at det pludselig går godt for lokallisterne.
»Det er selvfølgeligt positivt for dem, men det ændrer ikke på, at lokallisterne generelt har det svært og har haft det siden kommunerne blev lagt sammen i 2007,« siger han.
Valget i 2009 var da også det dårligste valg nogensinde for lokallisterne. Før kommunalreformen lå listerne på syv til otte procent af stemmerne, og det var i forvejen en halvering fra den tidligere kommunalreform i 1970erne, hvor folkelisterne blev halveret fra de 20 til 30 procent, som de ellers havde fået ved kommunalvalgene. Spørgsmålet er, om det er godt eller skidt for demokratiet.
»Lokallisterne mener selvfølelig selv, at det er et tab, fordi vi får mindre mangfoldighed og for meget landspolitik ned i kommunerne. Omvendt vil landspartierne sige, at det er et fremskridt, fordi lokallisterne er et løst sammenrend af tilfældige personer, hvor man som vælger ikke ved, hvad det er for en vare man køber, og man risikere at købe katten i sækken,« siger Roger Buch.
»Lokallisterne har jo ret i, at vi får mindre mangfoldighed, når de bliver skubbet ud, men om det så er et demokratisk gode eller ej, er en politisk smagssag.«
Det er oftest i de mindre kommuner, at lokallisterne har tarv i vælgerne. I de store kommuner som København, Aarhus, Odense og Aalborg, samt de store provinsbyer, spiller de ifølge Roger Buch ikke nogen nævneværdig rolle. Det betyder dog ikke, at de ingen indflydelse har.
»Selv om de er meget små i dag i forhold til før kommunalreformen, og 5 procent af vælgerne kun udløser ét enkelt mandat i mange kommuner, kan det godt betyde indflydelse. Med et mandat kan man være tungen på vægtskålen,« forklarer han.
Omvendt er en stor stemmeprocent på lokallisterne heller ikke ensbetydende med afgørende indflydelse.
»Der er et forholdsvist hadefuldt forhold mellem lokallisterne og de landsdækkende partier. Derfor ser man nogle gange, at de landsdækkende partier rotter sig sammen for at holde lokallisterne ude. Der er derfor ikke nogen garanti for, at man får indflydelse, fordi man har 10 eller 20 procent af vælgerne, når man er lokalliste,« siger Roger Buch.
»Sandheden er, at hvis der er nogle, der af et ærligt hjerte hader hinanden i kommunalpolitik er det lokallisterne og de landsdækkende partier. De politiske partier ligger også og konkurrere med hinanden, men de minder alligevel om hinanden, og de har nogle landspolitikere at læne sig op ad. Lokallister er noget helt andet, så der er tit et meget dårligt forhold.«