Lois Lanes forbillede er død
Hun er modellen, som Supermans kæreste Lois Lane oprindeligt er tegnet efter. Nu er Joanne Siegel død, 93 år.
Hun er modellen, som Supermans kæreste Lois Lane oprindeligt er tegnet efter. Nu er Joanne Siegel død, 93 år.
Joanne Carter var en ung og smuk under Depressionen, og derfor tilbød hun sig som model for en aspirerende tegneserietegner, Joe Schuster. Mødet mellem de to skulle ikke alene resultere i et ægteskab for Joanne, men hun skulle også blive den fysiske inkarnation af Supermans udkårne, journalisten Lois Lane.
Joanne Carter mødte medskribenten på tegneserien, Jerry Siegel, og romancen udviklede sig til et ægteskab imellem de to. Joanne Siegel er nu død, 93 år gammel. Det bekræfter parrets Laura Siegel Larson datter til New York Times.
Joanne Siegel ville tjene penge på sit udseende. I 1935 fik Joanne en annonce trykt i The Plain Dealer, hvor hun søgte efter arbejde som model. Men de fleste henvendelser var tilbud om dates. Lige indtil henvendelsen fra Shuster og Siegel, der var i fuld gang med at udvikle Superman-tegneserien, hvis første udgave udkom i 1938.
Siegel havde allerede Lois Lane i hovedet. Han vidste præcis, hvilken type kvinde hun skulle repræsentere. Lois Lane skulle være en ung og ambitiøs journalist. Karakterens personlighed mindede meget om Joanne Siegels livsglæde og skarpe hjerne, fortæller parrets datter.
- Men min far tog sig dog nok nogle kreative friheder alligevel. I hvert fald er de originale tegninger af Lois Lane væsentligt mere fyldige end min mors skikkelse, siger Laura Siegel Larson.