Moderne terrorisme og moderne teknologi er en grusom, men effektiv cocktail. Risikoen for, at terrorgrupper vil bruge biologiske, kemiske og atomare våben er steget betydeligt i den seneste generation, og skulle det vise sig, at det er Osama bin Laden og terrornetværket al-Queda, der står bag den seneste tids spredning af miltbrand-bakterier, så har det sin egen uhyggelige logik. En logik, som naturligt vil føre til endnu flere anslag, der kan skabe rædsel og utryghed i Vesten.

Sådan udlægges situationen af lektor Birthe Hansen, forfatter til bogen »Nye våben i syd«, som Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI) udsender i næste uge. Bogen er skrevet før 11. september, men handler - højst aktuelt - om, hvordan såvel stater som terrorgrupper i Mellemøsten og Nordafrika søger - og får - kontrol over masseødelæggelsesvåben. Ikke mindst terrorgrupperne er, ifølge Birthe Hansen, dødsensfarlige, fordi de på én gang er helt uforudsigelige og fuldstændig bevidste om effekten af deres ugerninger.

Næste skridt

»Det vil være logisk for de ansvarlige bag angrebene i USA at forsøge at holde rædslen ved lige og få den til at sprede sig. Det kan f.eks. ske ved hjælp af de biologiske angreb, vi oplever i disse dage. Det er angreb, der tvinger amerikanerne til at bruge ressourcer på mange forskellige slags forebyggelse,« siger Birthe Hansen.

Næste logiske skridt vil være en anden form for biologisk angreb - f.eks. inficering af drikkevand. Næste skridt igen: En udvidelse af terroren, rent geografisk.

»Måske overvejer terroristerne at inddrage nogle af USAs allierede. Det kunne man i hvert fald frygte. Hvis terroristerne vil svække koalitionen eller få nogle europæere til at hoppe af, af lutter frygt, så kan de gå dén vej. Det er endnu en måde at øge det uforudsigelige rum på.«

Grænser

Dog er der, ifølge Birthe Hansen, trods alt grænser for, hvilke muligheder terrorister aktuelt har for at komme til at bruge det værste af det værste i deres kamp.

»Sandsynligheden for, at vi vil se dem bruge atomvåben og kemiske våben er meget, meget lille,« siger hun og tilføjer:

»Som tommelfingerregel er biologiske våben klart de nemmeste at få fat på. Men selv den slags våben er faktisk meget svære at bruge.«

Birthe Hansen henviser i den forbindelse til den japanske dommedagskult Aum Shinrikyo, der trods gigantiske anstrengelser og store ressourcer »kun« formåede at dræbe 12 og såre 3000 ved et giftgasangreb i Tokyos metro i 1995.

»Det kræver års planlægning at anvende biologiske våben effektivt. Det kræver også, at terroristerne kan trække på en række eksperter, som det tager tid at få kontakt til. Jeg tror simpelthen ikke, at der findes særligt mange terrorgrupper af en størrelse og med en effektivitet, der kan leve op til de krav.«