Når Københavns Kommune på mandag skal tage stilling til, om Tivoli skal have lov til at skrue op for lyden ved en række af deres Fredagsrock-koncerter, river det op i en gammel disput mellem forlystelsesparken og dens naboer.

I efterhånden mange år har forholdet været mere end anstrengt mellem de to. Hverken årskort og fribilletter har kunnet ændre ved, at foreningen Tivolis Naboer ikke vil finde sig i, at der bliver larmet unødigt meget, når diverse bands spiller på Plænen.

Det nemmeste i verden ville være at sige, at det støjniveau, som kommer fra Tivoli, må man finde sig i, når man har valgt at bosætte sig midt i centrum i en millionby og ikke mindst ved siden af en forlystelsespark.

Tivoli har – som verdens næstældste – trods alt ligget det samme sted siden 1843. Naboerne burde vide, hvad de er gået ind til. Samtidig svarer de 65 db målt ved nærmeste nabo, som Tivoli ønsker at skrue op til, til lyden fra en elektrisk håndmixer. Det burde alle kunne klare.

{embedded type="node/" id="33989463"}

Sådan enkelt forholder tingene sig bare ikke.

Lyd er en kompliceret størrelse, og db er ikke nødvendigvis en retvisende enhed i denne sammenhæng. Det handler ikke kun om, hvor høj lyden er, men også om dybe konstante baslyde, momentane hyl og genklang. Skal naboerne finde sig i at blive forstyrret i deres private hjem af denne støjforurening?

Eller skal Tivoli tvinges til at lave koncerter med så lavt et lydniveau, at bands og solister siger nej til at spille på Plænen, og publikum ender med at blive væk på grund af en dårlig oplevelse?

Undertegnede har selv flere gange stået med ansigtet vendt mod Plænens scene, hvor et kendt internationalt navn har givet »koncert«, og forsøgt at anstrenge sig for at høre, hvad der foregik, fordi larmen fra publikum og de omkringliggende forlystelser overdøvede koncerten. Det gider man ikke flere gange.

Så skal man i denne sag tryne enten Tivoli eller byens beboere?  Ikke nødvendigvis nogen af delene.

I stedet for at slås om at få lov til at skrue op med sølle fem db, burde Tivoli i stedet seriøst overveje, hvorvidt haven – og især Plænen – kan ændres, så det giver mulighed for at spille »normale« rockkoncerter, uden at det går ud over de boliger, der ligger nærmest.

Kan Plænen vendes, så scenen peger ud mod Rådhuspladsen eller Hovedbanegården? Kan der graves ned, så der opstår en slags amfiscene og lyden sendes opad i stedet for ud til siderne? Mulighederne bør i hvert fald undersøges.

I sidste ende handler det naturligvis om penge. Ganske givet mange penge. Men med den halve million gæster, som Tivoli forventer kommer til deres Fredagsrock-koncerter, og med de ambitioner som man har om at blive endnu større og endnu mere attraktiv som koncertvenue, så vil de penge være givet godt ud.

Måske Københavns Kommune endda kunne se visionen og det unikke i at have en forlystelsespark og et stort koncertsted så centralt i hovedstaden og bidrage til en løsning?