Titlen på hendes debutdigte, »Tryghedsnarkomaner«, ramte i 1977 tidsånden så præcist og træffende, at »tryghedsnarkomaner« simpelthen blev en del af det danske sprog, og æren for det tilfalder forfatteren Vita Andersen, der fik gigantisk succes.

Her fik man - formuleret i en form, som nogen noget nedladende kaldte »knækprosa« - poesi, der kredsede om kvindelighed og om at finde sig selv uden en mand at læne sig op ad, og tematikkerne blev ført videre det følgende år i en novellesamling med en næsten lige så ikonisk titel, »Hold kæft og vær smuk«, og i skuespillet »Elsk mig«.

Den voksne kvindes angst og usikkerhed er det, det handler om i disse tekster fra sluthalvfjerdserne, ligesom det handler om følelser, grundlagt i en barndom, der også var præget af angst og usikkerhed. I 1979 modtog hun Boghandlernes Gyldne Laurbær for netop »Hold kæft og vær smuk«. Siden er hendes bøger oversat til flere sprog, og hun har modtaget en række priser.

Vita Andersen er datter af forfatteren og digteren Aage Neutzsky-Wulff og er halvsøster til forfatteren Erwin Neutzsky-Wulff. Mens Vita Andersen voksede op, var hun anbragt uden for hjemmet i tre år, på børnehjem og i familiepleje hos sin moster.

Hun skriver ud fra sine egne erfaringer, og hendes romaner handler om børn, og voksnes svigt. De temaer, der behandles, kan ofte være ret barske, f.eks. psykisk sygdom. Det var altsammen en del af hendes egen barndom, og hun har selv fortalt, hvordan hun som ung i mange år var så vred, at hun næsten ikke kan huske, hvad der foregik.

Sådan her sagde hun i 2006 i et interview med Politiken: »Mit liv begyndte først, da jeg debuterede med »Tryghedsnarkomaner« (...) Og det er et mirakel, at jeg sidder her i dag.«

Udsatte er de altid, Vita Andersens vigtigste figurer, også i romanen »Hva’ for en hånd vil du ha’« fra 1987.

Her bliver den forsømte datter således sin sammenbrudte mors ubehjælpsomme plejer i en stadig og forgæves jagt på moderkærlighed og omsorg.

Romanens mere fabulerende stil videreføres i »Sebastians kærlighed« fra 1992, hvor en barn-voksen-relation slås pludseligt og uventet i stykker, og i »Get a Life« fra 2003, hvor den moderne familie står for skud.

Berlingskes anmelder skrev dybt nedbøjet ved udgivelsen:

»Det er, som om Vita Andersen i romanen er blevet udstyret med en hel palle Duracell-batterier og bare bliver ved og ved med at udpensle, hvor forfærdeligt livet er og har været for hovedpersonen Amanda.«

I november 2012 udkom hendes roman »Sig det ikke til nogen«. Hendes skuespil findes bevaret i Dramatisk Bibliotek på Det Kongelige Bibliotek.

Vita Andersen var i en periode gift med Mogens Camre, med hvem hun har tre børn. Hun har for sit forfatterskab modtaget Kritikerprisen 1987, LOs Kulturpris 1989, Søren Gyldendal-prisen 1991, Tagea Brandts Rejselegat 1993, og siden 1991 Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.