Den britiske TV-kanal Channel 4 har afsløret en gruppe britiske, muslimske kvinder i at opfordre andre kvinder og børn til at tilslutte sig Islamisk Stat og rejse til Syrien.

Det viser en undercoverundersøgelse, hvor TV-kanalen gennem 12 måneder har infiltreret inderkredsen omkring de radikaliserede kvinder, der betegnes som nogle af nøglepersonerne blandt ISs kvindelige, tilhængere i Storbritannien.

Det er blandt andet lykkedes TV-kanalen at filme nogle af kvinderne under et ugentligt to timer langt lukket foredrag kun for kvinder.

Her kan man høre dem opfordre de andre kvinder til at tilslutte sig IS, og de nedgør jøder og israelere med groft sprog. Under møderne er der også små børn til stede.

Kvinderne går under navnene Umm Saalilah og Umm L på Twitter og er identificeret som Jamila, en mor i 30erne, og Rubana, mor til fire.

Kvinderne menes tidligere at have haft forbindelse til terroristgruppen al-Muhajiroun, der opererede i Storbritannien, indtil den med lov blev bandlyst i 2010.

På et møde i Østlondon præsenterer Umm L dagens tema, som er Vestens påståede krig mod islam.

»Medmindre du har hovedet i sandet, vil du næsten føle, at plot og planlægningen er imod muslimer,« siger hun på mødet.

Ifølge hende er det, som vesten kalder ekstremisme, bare at være en god muslim.

Kanalen fik langsomt adgang til møderne ved at deltage i offentlige forsamlinger, hvorved reporteren opbyggede tillid til kvinderne. De anklagede dog til sidste reporteren for at være spion, der derfor blev bandlyst fra møderne.

Læs mere om kvinderne her.