Janet Johnson var godt klar over, at hun bar rundt på en stor baby, men 7,3 kilo nyfødt dreng, havde de alligevel ikke regnet med på fødeafdelingen på et sygehus i Longview i den amerikanske stat Texas.

Knægten hedder Jamichael Brown, og han er muligvis den største baby i Texas’ historie.

- Alle var imponeret over, hvor stor han var, siger den nybagte mor på 39 år til nyhedsbureauet AP om sin mega-søn.

- Jeg tror ikke, der er mange, der har hørt om en 7,3 kilo-tung baby.

Jamichael Brown kommer efter planen hjem til sine forældre i løbet af denne uge efter at have ligget på hospitalets neonatal-afdeling for nyfødte.

Forud for hjemkomsten har forældrene travlt med at bytte alt det nyindkøbte babytøj til større størrelser, siger moderen.

Jamichael Brown bruger angiveligt allerede tøj, der svager til en etårig drengs alder.

Hospitalet er nu ved at finde ud af, om Jamichael Brown vitterlig er den største baby i statens historie.

Ifølge Guiness Rekordbog vejer den største nyfødte nogensinde 10,4 kilo – en amerikansk dreng, der kom til verden i Ohio i 1879.