Alt for lille en del af de store mængder data, som det er pålagt danske tele- og internetselskaber at registrere, bliver brugt i politimæssig sammenhæng. Derfor bør 90 procent af den nuværende logning droppes. Det mener Birgitte Kofod Olsen, formand for Rådet for Digital Sikkerhed, der blandt andet tæller Dansk Industri, Forbrugerrådet og interesseorganisationen IT-Branchen.

»Danske teleselskaber bliver pålagt at indsamle meget store datamængder om danskerne, uden at politiet reelt har noget at bruge disse data til. Der skal være et rimeligt forhold mellem den digitale overvågning og politiets og PETs behov i forhold til efterforskning. Der har ikke været nogen, der har dokumenteret, at det efterforskningsmæssige behov er der, og derfor bør logningen ændres. Udgangspunktet er samlet set, at overvågningen begrænser borgernes frihed,« siger Birgitte Kofod Olsen.

Siden september 2007 har den såkaldte logningsbekendtgørelse været i kraft som et led i »Anti-Terrorpakke II« fra 2006. Konkret betyder logningsreglerne, at hver gang, danskerne går på nettet eller bruger elektronisk post, skal internetudbyderne indsamle oplysninger om, hvad vi besøger hvornår.

Tilsvarende kortlægges samtlige telefonopkald, og alle oplysningerne skal gemmes i et år, så efterretningstjenesterne – med en dommerkendelse – kan få adgang til dem inden for en time. I en redegørelse til retsudvalget tidligere i år anerkendte Justitsministeriet, at logningen stort set er ubrugelig, fordi politiet altovervejende ikke har kunnet gøre brug af de indsamlede data.

Milliarder af oplysninger

De danske regler hviler på krav fra EU, men Danmark er gået langt videre. Efter planen skulle logningen revideres nu for at sikre, at bekendtgørelsen lever op til formålet om terrorbekæmpelse, men revisionen er blevet udskudt to år, fordi regeringen afventer EU, der også barsler med en revision af reglerne.

På Tele2013-konferencen i København i marts fastslog IT-ordførere fra Enhedslisten, Venstre, de Konservative og Dansk Folkeparti, at de alle er indstillet på at stoppe den gigantiske indsamling af oplysninger, idet mængden af data er gået over gevind. Socialdemokraternes Trine Bramsen gav ved samme lejlighed udtryk for, at hun ikke er enig i den udlægning.

»Jeg har set eksempler på, hvad oplysningerne bruges til: Mord, børneporno og våbenhandel. Det er skræmmende læsning. Det er afgørende, at vi har diskussionen, men man skal ikke sige, at det ikke bruges til noget,« sagde hun.

I 2012 gemte internetudbyderne 900 milliarder oplysninger om danskernes brug af telefoni og internet eller 145.000 registreringer pr. dansker fra vugge til grav – eller 397 oplysninger pr. dansker hver dag året rundt.