Spørgetid med udenrigsminister Kristian Jensen (V) om Peter Taksøe-Jensens udredning.

Det siges, at statsminister Lars Løkke Rasmussens ide med at få lavet et serviceeftersyn af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik ikke ville kunne vokse i din have. Men nu hvor udredningen er færdig, hvad synes du så om indholdet?

»Lad mig først sige, at ideen med en sådan udredning er rigtig god. Den ide kunne godt være vokset i min have. Udredningen er et klart bud med kant, og der er ting, som vi er enige i. Dem er der mange af. Der er også ting, som vi er uenige i. Dem er der få af.«

Hvad er du ikke enig i?

»At Hjemmeværnet skal ind under forsvaret, og at der skal være en sikkerhedsmæssig overbygning på Arktisk Råd. Jeg mener sådan set, at det er en fordel at kunne holde Arktisk Råd som et lavspændings-område, og jeg tror, at det bliver misforstået, hvis vi foreslår, at der skal være en sikkerhedsmæssig overbygning.«

Og hvad så med udredningens forslag om at droppe brugen af u-landsmidler til asylbehandlingen herhjemme?

»Ja, det giver næsten sig selv. Det er vi heller ikke enige i. Jeg kan godt forstå pointen i, at jo mere vi kan bruge ude, desto mere kan vi forebygge migrations-strømme. Sagen er bare, at når flygtningestrømmen er så voldsom som i 2015, så er der nogle udgifter, der skal dækkes. Og enten skal de dækkes af udviklingsbistanden eller også ved, at vi tager pengene fra andre velfærdsområder. Og der vil jeg hellere have, at vi tager pengene fra udviklingsbistanden.«

Så er der forslaget om at sætte forsvarsudgifterne op til to procent af BNP i løbet af den næste forligsperiode fra 2018-2022?

»Ja, det er jo et løfte, som den tidligere regering udstedte på Danmarks vegne under NATO-topmødet i 2014, og det vil være en kæmpe udfordring for Danmark, hvis vi skal nå det mål. Vi er langt fra, og jeg tror heller ikke på, at det realistisk at nå det i det kommende forsvarsforlig.«

Skyldes din uenighed også, at Venstre fortsat mener, at det ikke kun handler om størrelsen på forsvarsbudgettet, men også, hvordan pengene faktisk anvendes?

»Ja, det er både-og, og Danmark er et af de lande, der bruger de militære ressourcer allermest effektivt. Vi har et højt out-put og er eksempelvis et af de lande, der i øjeblikket gør mest i kampen mod ISIL i Irak og Syrien.«

Udredningen indeholder et meget konkret forslag om a skære antallet af skrøbelige stater, der får dansk bistand, ned fra syv-otte stykker til cirka tre. Og ud over Afghanistan og Syrien bør det – som noget nyt – være Libyen. Hvordan lyder det?

»Altså, jeg er dybt bekymret over udviklingen i Libyen, men hvis vi tager det prioriterings-redskab, som udredningen foreslår, at vi skal bruge i udenrigs- og sikkerhedspolitikken, så er Libyen netop et af de lande, hvor vi i højere grad skal arbejde gennem partnere såsom EU. Vi har jo ikke en ambassade i Libyen, så det vil være meget, meget svært for det danske udenrigsministerium at bygge noget som helst op i et land, der er så splittet som Libyen.«

Hvad siger du til, at Danmark skal droppe skrøbelige stater som Somalia, Sydsudan og Mali?

»Kigger vi på Mali, så er det korrekt, at der ikke i dag er migration fra Mali mod Europa. Men det er en skrøbelig stat, som sagtens kan ende med at producere millioner af migranter mod Europa i de næste 10-15 år, og derfor ser jeg Danmarks indsats i Mali som værende forebyggende – ikke bare med hensyn til Mali, men hele Vestafrika.«

Så det lyder ikke som om, du køber ideen med at skære antallet af skrøbelige stater ned til en tre stykker?

»Jeg er enig i, at vi skal prioritere vores indsatser – også når det gælder skrøbelige stater, og tager man eksempelvis et land som Sydsudan, så er vi også kun til stede med humanitær bistand, fordi det simpelthen er så kaotisk dernede.«

Er der ellers noget, du vil rose i udredningen?

»Ja, ideen om at lave en samlet udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi, så vi kan komme til at diskutere fremadrettet. Mange af de diskussioner vi har i dag er jo baseret på redegørelser om noget, der er sket i det seneste år. Det er altså bagudrettet i stedet for fremadrettet mod det, der skal ske.«

Der har jo været en del spekulationer om, hvorvidt udredningen er udtryk for magtkampen mellem udenrigsministeriet og statsministeriet om kontrollen med udenrigspolitikken. Om det er udtryk for en Venstre-magtkamp mellem dig og Løkke Rasmussen. Hvad siger du til det?

»Jeg tror sådan set mest, at det er i journalistkredse i 1240 København K, at man går op i det. I resten af Danmark der går man op i, om vi har en udenrigstjeneste, der kan sikre Danmarks fodaftryk, bekæmpe migration og tage vare på Danmarks sikkerhed. Og jeg deler mere synspunkt med resten af Danmark end med køen af kommentatorer i København K.«