Faste rammer, gamle traditioner og masser af opsyn. Det lyder umiddelbart som enhver teenagers mareridt, men tidens målrettede unge ser tilsyneladende fordele i, at tage deres ungdomsuddannelse på en kostskole.

Ifølge Jyllands-Posten melder flere kostskoler om en stigning i antallet af ansøgninger til gymnasiekostskolerne med op til 20 procent i løbet af de seneste to - tre år. Det betyder flere steder ventelister. Ifølge rektor på Sorø Akademi Vibeke Margrethe Hansen har ansøgerne vidt forskellige baggrunde.

»Nogle søger kostskolen, fordi de ønsker en selvstændig tilværelse væk fra mor og far, andre kommer fra hjem med svære vilkår, mens en tredje gruppe tager på kostskole, fordi forældrene bor i udlandet. Jeg tror grundlæggende, at kostskoleeleverne er ganske almindelige unge, der blot har truffet en beslutning om at bo på det gymnasium, hvor de studerer,« siger hun til Jyllands-Posten.

Postdoc og ph.d. ved Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet, Peder Hjort-Madsen, mener at de unges valg i høj grad er påvirket af det store fokus på uddannelse, der hersker i disse år.

»Der er så meget fokus på uddannelse i dag, og det forplanter sig ned til de unges ønsker. Det ser vi på tværs af alle gruppe, hvad enten man overvejer gymnasium, erhvervsuddannelse eller videregående uddannelser. Når man spørger de unge, skal de selvfølgelig have en uddannelse. Det sætter de ikke spørgsmålstegn ved,« siger han.

Derfor går de unge og deres forældre også efter det bedst mulige.

»Hvis man har kulturel og økonomisk kapital til at gøre noget andet end at sende sit barn på et almindeligt gymnasium, så tager man gerne muligheden for at give ens barn endnu bedre kort på hånden,« siger han.

Han oplever, at unge generelt i dag er en meget polariseret gruppe, hvilket de mange ansøgninger til kostskolerne også er et udtryk for.

»På den ene side er der nogle, der klarer sig rigtig godt og overpræsterer, og på den anden side er der en gruppe der under-præsterer. Så er der alle dem i midten. Der er nok nogle af dem, der klarer sig rigtig godt, der ønsker at differentiere sig yderligere ved at vælge kostskolen. Også deres forældre. Kostskolerne kan jo repræsentere et valg om, at man vil give sit barn de bedst mulige betingelser i livet, fordi kostskolerne blandt andet står for høj faglighed, selvdisciplin og faste rammer. Det er hele pakken,« siger han.

At der også er ansøgninger fra unge, der har problemer derhjemme, er der ikke noget nyt i, mener Peder Hjort-Madsen.

»Man har altid sendt unge, der har været i uføre på kostskole eller skoleskibet, så de kunne få nogle faste rammer. Det er bare sjældent den enlige mor fra Nørrebro, der sender sit barn på kostskole. Der skal også noget økonomisk formåen bagved. Men det er jo ikke det samme som, at der ikke kan være problemer i hjemmet, og at det at komme væk kan være positivt. At stå på egne ben og få ansvar,« siger han.

Det er dog ikke sikkert, at kostskolelivet er et godt valg for alle unge, understreger han.

»I nogle tilfælde kunne det godt være, at der i stedet skulle laves nogle ændringer derhjemme. Det er ikke alle der trives på en kostskole. Det bør også være med i forældrenes og de unges vurdering af, hvad der er bedst for dem,« siger han.

I Danmark er der 14 kostskoler, der udbyder gymnasiale uddannelser. Den ældste og dyreste er Herlufsholm Kostskole, der ligger lidt uden for Næstved. Her kan man dog starte allerede fra 6. klasse.