Meget kan man sige om Russel Brand: Komiker, forfatter, skuespiller, misbruger af dette og hint, tv-stjerne, flamboyant provokatør, sexmissionær, www-fænomen, de senere år politisk aktivist og fortaler for meditation. Et godt bud på den moderne rockstjerne. Hvor attitude gælder lige så meget som musikken. Hvilket i Brands tilfælde er lig nul. Bortset fra det korte ægteskab med popstjernen Katy Perry.

Har man fulgt den 38-årige brite på afstand, overser man let hans baggrund som stand-up komiker. En fjerdeplads i en konkurrence i 2000 kickstartede Brands MTV-karriere. Som sådan, komiker, optrådte Russel tirsdag aften i Falconer på Frederiksberg.

Det begyndte lovende. I Brands tilfælde giver det mening at sige, at det begyndte med et godt forspil. Improvisation. Russel vandrede rundt i salen. Opsøgte historier. Mødte sine fans. Én viste sig at have instrueret ham i en Stimerol-reklame på Cuba for 16 år siden. En anden havde medbragt en bog og cd. Hvis eneste indhold angiveligt var billeder af vaginaer. Hvad cden indeholder, forblev heldigvis en hemmelighed.

Læs også: Verdenskendt stand-upper kommer til København

I den del af showet var Russel Brand ultra skarp. Rock'n'roll. En mester på arbejde. Bolde blev samlet op, spillet tilbage. Dialog opstod ud af intet. Samtidig en antydning af, hvad der ventede den næste times tid.

Sex. Sæd. Selvironi. Filosofi, fisse og fjol. Spandevis af det. Både det ene og det andet.

Russel Brands Messiah Complex-show består af fire lag. Det rene stand-up. Vagina og onani. Tyk, tyk selvironi. Et politisk-filosofisk øverste lag.

Det er lidt af en balancegang. Som langt hen ad vejen lykkedes imponerende godt. Som i en passage, hvor Brand får sit eget herointågede og narcissistiske stripnummer under en demonstration mod et eller andet slemt, gjort til bevis for at han er Jesus.

Han får sagt en del tankevækkende ting om celebrity-kulturen, om sin egen dobbeltmoral. Først stor modstander af OL i London (formålet er at holde masserne nede, så de ikke laver revolution). Så bliver han tilbudt at være med i afslutningsceremonien. Også er det pludselig bare super, det hele. Vi ser et foto af Russel udklædt som pauseklovn. Man forstår, at musikeren Noel Gallagher er voice of reason i Brands liv. Han ringer og skælder ud, når Brand bliver for pinlig.

Læs også: Teatersucces: Så bliver det ikke meget sjovere

Brand er vred på racistiske og homofobiske engelske aviser som Daily Mirror. Det er det med celebrity-kulturen. Skandalen i sig selv er det vigtigste. Det ved Brand godt. Han har gjort det til sit brand. Skriver ofte klummer om bl.a. det emne i den engelske avis The Guardian, theguardian.com. De kan anbefales.

I Falconer tirsdag aften var der mange sjove og rammende betragtninger omkring de fire idoler, Ghandi, Che Guevara (med lækkert hår og skæg), Malcolm X og Jesus. Det hele rammet ind i sperm. Fik jeg nævnt det. Dobbeltheden igen: Ghandi nægtede sin dødssyge kone lægehjælp. Det var imod den hinduistiske tro. Men da han selv blev syg, tog han imod hjælpen.Brand er nådesløst stærk i afdækningen af hykleriet. Især sit eget.

Han  var sjovest i korte passager med klassisk stand-up. F.eks. om nyhedsudsendelser, hvis eneste berettigelse er at gøre annoncørerne glade, så vi kan komme frem til vejrudsigten. I en verden med terror, krig med mere bruger lufthavnsvagterne vildt meget tid på at tjekke, om man har ... bananer med.

Helt frem til den sidste del af showet lykkedes Brands balancegang. Men de sidste ti minutter gik der for meget vagina, onani og ting, som jeg med skam at melde ikke ved, hvad hedder, i det. Bestemt ikke for at være snerpet. Det var bare ikke sjovt. Det endte som en stor verbal sprøjteorgasme.

Brand er bedre som brandaktuel end som brandsprøjte.

Hvad: Russel Brand 'Messiah Complex'
Hvor: Falconer Salen