På 100-året for kvindernes stemmeret er det på sin plads, at vi får en ny gruppe ind i kvindekampen – indvandrermødrene.
Kvindernes Internationale Kampdag har i snart 100 år markeret kampen for kvinders vilkår og forhold i hele verden. År efter år sættes der fokus på kvindernes rettigheder – og i år bliver ingen undtagelse. Der skal diskuteres ligestilling og eftersom vi er to kvinder med fødderne solidt plantet på hver sin side af dansk politik, er der meget, vi kan diskutere.
Men der er ét sted, hvor vi er helt enige: der er brug for kvindekamp i mange nydanske familier.
Vi ser nemlig desværre en udbredt kultur i de nydanske familier, hvor nogle nydanske mænd forsøger at begrænse deres koners mulighed for at realisere sig selv. Der er heldigvis også undtagelser, men flertallet af nydanske mænd gentager et så forstokket kønsrollemønster og kvindesyn, at det hører til på den anatolske højslette. Først er man hustru, mor og opvarter, siden kan man dyrke sin karriere – hvis der er tid.
Find Jer ikke i det! Sig fra! Og ikke mindst – opdrag jeres sønner ordentligt!
For desværre ser vi, at mønsteret gentager sig hos sønnerne. Mange nydanske mødre gør deres sønner handikappede i forhold til at kunne klare sig selv. Det stammer fra velmenende kærlighed, men det betyder, at man får en generation af unge nydanske mænd, der ikke engang kan koge et æg. Desværre er der en tendens til at mødrene, langt mere end fædrene, i misforstået moderlig omsorg giver deres drengebørn et så forskruet kvindebillede, at de unge mænd senere i livet mislykkes fatalt med at finde sig en ligeså loyal og opvartende ægtefælle, som deres mor. For hun findes ikke.
Det medfører dårlige forudsætninger for at kunne begå sig i det danske samfund, når børn får den slags vrangforestillinger ind med modermælken. Det skaber tabermænd og parallelsamfund. Mænd, som ønsker sig tilbage til et mere traditionelt kønsrollemønster og som bliver frustrerede over den måde, det vestlige samfund er skruet sammen på. Det fodrer Hizb ut-Tahrir med nye medlemmer og det skaber radikalisering i Danmark.
Derfor er en af de allerstørste integrationsudfordringer i Danmark, at få gjort op med de skæve opdragelsesmønstre, vi ser i nydanske familier. Og derfor er kvindekampen stadigvæk så vigtig. Det starter nemlig med, at landets indvandrermødre kræver deres ret til at tænke på sig selv og egne behov engang imellem, frem for altid at sætte mand og børn først.
Det er ikke nemt. Heldigvis er der inspiration at hente i kvindekampen, som fejres – på tværs af partier – 8. marts.