Tager du til Hamburg, kan du gå til koncert eller til kunstudstilling på små øer i byens havnebassin, søger du længere sydpå mod Barcelona, kan du sætte dig på en af havnefrontens mange strandbarer eller stå på rulleskøjter på promenaden langs vandet, og skal du bare et smut til vores naboer i Malmø, kan du hoppe i vandet fra både strande og havnebade eller slikke sol i et af havnens grønne områder med Øresundsudsigt.

Havnebyer rundt omkring i verden har allerede tilbage i 1980erne og 90erne udnyttet potentialet i deres attraktive kvadratmeter ved vandet og har gennem årene etableret boliger, arkitektoniske perler og rekreative områder en masse langs havnen til glæde for både beboere og turister.

Byer som Hamburg, Barcelona, Malmø, Oslo og Vancouver står dermed i skærende kontrast til havnebyen København, der lider under, at kommunen ikke for længe siden har formuleret en overordnet vision for hovedstadens blå centrum som et oplagt byrum, som flere arkitekter og byplanlæggere tidligere har kritiseret i Berlingske.

En manglende vision har resulteret i sporadisk byudvikling uden ét samlet fokus, og København mangler flere offentlige rum langs havnens 42 kilometer kaj som supplement til de få fungerende steder som eksempelvis de fem havnebade.

»Det problem ser man ikke i mere visionære havnebyer som Barcelona og Vancouver, hvor det er gennemgående, at man for flere årtier siden har vedtaget masterplaner for, hvad der skal ske med havnen,« fortæller professor i styring af megaprojekter ved Oxford University Bent Flyvbjerg.

»Fælles for byerne er, at gode politikere og byplanlæggere meget tidligt har set, at der er et kæmpe potentiale i at nyudvikle havnefronten med plads til boliger, erhverv og offentlige rum, og så har de iværksat projekter med et gennemgribende samlet fokus. København halter markant bagefter de bedste byer på det område,« fortsætter han.

Kvalitet trumfer økonomi

København kunne med fordel have fulgt den tyske millionby Hamburgs eksempel, lyder det fra arkitekt Oliver Schulze, der er medejer af tegnestuen Schulze+Grassov, og som oprindeligt er fra Tyskland og derfor har et indgående kendskab til den hamburgske havn.

Begge byer har nemlig haft samme udgangspunkt for at byudvikle havnen, da de i 1980erne og 90erne vinkede farvel til den tunge havneindustri, der begyndte at rykke ud og skabte plads til, at havnen kunne bruges til noget helt andet.

I 1997 iværksatte politikerne i Hamburgs byparlament i samarbejde med private aktører projektet HafenCity, der udviklede en helt ny bydel ved havnen med byliv, boliger og arbejdspladser. I dag er det et »must see« for alle, der kommer til byen.

»Hamburgs nøgle til den succesfulde HafenCity er en robust masterplan, hvor kreative aktører har været inde over planlægningen for at sikre plads til mennesker. Det har resulteret i massevis af restauranter, en fantastisk promenade, aktiviteter på vandet som sportsarrangementer, kunstudstillinger, koncerter og festivaler. Alt sammen kun en gåtur fra centrum,« forklarer Oliver Schulze.

Helt afgørende har det været, at grundene ved havnen blev solgt med skrappe betingelser om, hvad der skulle bygges på dem, så det ikke kun var op til de private bygherrer. Mantraet var ifølge arkitekten, at man i Hamburg »ikke konkurrerede på pris men på kvalitet«, mens man i København har solgt grundene til højestbydende og givet private bygherrer lov til at bygge store, blankpolerede firmadomiciler på de havnevendte kvadratmeter uden krav om plads til byrum eller lignende.

Malmø inspireret af Barcelona

I den svenske havneby Malmø er historien den samme: En samlet plan har sikret en succesfuld havn.

Da værftet Kockums lukkede i slutningen af 1980erne, mistede Malmø 35.000 arbejdspladser og omtrent lige så mange indbyggere, og byen var på vej ud i en økonomisk deroute, fortæller Malmøs tidligere stadsbygningsdirektør Mats Olsson, der i dag er byudviklingskonsulent.

»Det var helt fundamentalt nødvendigt at formulere en vision for hele byen, så vi kunne trække folk tilbage. Her så vi havnen som et af de vigtigste redskaber. Malmø Kommune fik lov til at købe grundene langs havnen, og her etablerede vi masser af boliger og offentlige rum med kontakt til Øresund, central beliggenhed og udsigt ud over vandet,« siger han og understreger, at Malmø blev meget inspireret af havnen i Barcelona.

Københavns teknik- og miljøborgmester, Ayfer Baykal (SF), har varslet en helhedsplan for havnen efter sommer og har også bebudet, at hovedstaden blandt andet skal hente inspiration fra internationale havnebyer.