Slidte spor og bedagede broer kalder på fornyelse på kystbanestrækningen nord for København mellem Helsingør og Klampenborg. For at genere færrest passagerer i mindst mulig tid har Banedanmark planer om at foretage én stor, samlet fornyelse på fire måneder i sommerperioden 2017. Men hos pendlerne selv giver ideen anledning til skepsis.
Selv om pendlertalsmand Michael Randropp understreger, at han er glad for at tingene bliver lavet, mener han, at Banedanmark har valgt den forkerte løsning på situationen.
»Vi vil selvfølgelig gerne have en god infrastruktur og få det til at fungere hurtigst muligt. Men det her er simpelthen for hårdt. Det er at sende Kystbanen i et ringhjørne som kommer til at gøre rigtig ondt,« siger Michael Randropp.
Han tror, at Banedanmark har valgt den billigste løsning her og nu, men ikke nødvendigvis på længere sigt, når man også kigger på billetter og miljøbelastning. Blandt andet peger han på, at alternativer med togbusser og brug af S-togsstrækninger ikke vil kunne håndtere de mange passagerer, som han frygter i stedet vil søge mod biltrafikken. Især når Helsingørmotorvejens nye spor åbner i 2016.
»Rejserne bliver markant længere, og det kommer bare ikke til at hænge sammen. Man kan desværre ikke bare holde sommerferie i fire måneder, mens arbejdet står på,« siger han og tilføjer:
»Vi ser med andre sporarbejder, at DSB lider med at få passagererne tilbage igen, når først de tager bilen. Her taler vi om Danmarks mest trafikerede strækning (for regionaltog, red.), så her bliver det ekstra markant. Min appel er derfor, at man virkelig kigger på planerne en gang til.«
Kritik fra kommuner
Også i de kommuner, der ligger langs Kystbanen, frygter man for transportmulighederne i perioden - både for pendlere og turister. I Helsingør kommer planerne om sporarbejdet bag på borgmester Benedikte Kjær (C), der fortæller, at hverken hun eller borgmesterkollegerne i Rudersdal, Fredensborg og Hørsholm Kommune har været inddraget. Hun blev selv gjort opmærksom på situationen af Helsingør Dagblad.
»Kystbanen er et væsentligt stykke infrastruktur og en livsnerve for de kommuner, der ligger langs den. Derfor undrer det mig, at vi ikke er blevet hørt om det. På et eller andet tidspunkt ville det jo komme frem, så det er rigtig bøvlet, at det foregår på den her måde. Det kunne have været gjort mere elegant,« siger hun.
Hun roser dog samtidig Banedanmark og DSB for nu, efter at tidsrammen er kommet frem, at have taget kontakt og aftalt et møde mellem samtlige parter.
»Vi vil meget gerne have information om, hvilken plan de har. Hvad der ligger i den, og hvordan de har tænkt sig at afhjælpe pendlerproblemet. Derefter melder vi ind med det, vi synes, er væsentligt. Vi er jo ikke teknikere eller fagfolk inden for området, men vi er interesseret i, at vores borgere bliver skånet mest muligt,« siger Benedikte Kjær og tilføjer:
»Vi er med på, at sporet og materiellet i den grad trænger til en opgradering. Det er pinligt, hvad vi byder borgerne på en af de mest pendlertunge strækninger i Danmark. Så der er brug for fornyelse, men det må ikke ske så hårdt, at det skræmmer borgerne væk fra at bruge Kystbanen som transportmiddel.«
For tidligt ude
Hos både DSB Banedanmark forstår man, at passagerer kan føle sig generet af sporarbejdet, men maner samtidig til besindelse. Da sporarbejdet ligger to år fremme i tiden, forklarer informationschef hos DSB, Tony Bispeskov, at planerne endnu ikke er helt på plads. Og derfor ser han frem til mødet med de øvrige parter.
»Det peger jo ind i, at vi bedst muligt kan tilgodese kundernes ønsker. Det lyder måske fromt, men det er altså vores intention. Og det er vores erfaring, at vi gør det bedst ved at have pendlerne med og høre deres ønsker. Det har vi kun gode erfaringer med,« siger han, og bakkes op af samme toner fra Banedanmark:
»Forvirringen er opstået, fordi alle der interesserer sig for det her har været ekstra tidligt ude. Vi har hele tiden ville i dialog med pendlere og kommuner, men skal først til at planlægge detaljerne i 2016,« siger trafikdirektør Peter Svendsen.
Han forklarer, at sporarbejdet er sat til de fire måneder i sommeren ved at se på det totale antal passagerer, som benytter strækningen i perioden. Selv om det vil gå ud over nogle, heriblandt turister, er det altså ifølge Peter Svendsen det bedst mulige tidspunkt, hvis så få som muligt skal berøres.
Samtidig understreger han, at hele Kystbanen ikke vil være lukket i fire måneder, men at der vil være tale om arbejde i etaper. Først fra Klampenborg til Nivå og sidenhen den nordlige del. Og at Kystbanen i perioder må være lukket i begge retninger skyldes broarbejdet, som til gengæld klares samlet i ét hug.
»Vi kommer, og det gør ondt, med vi får også meget overstået på én gang i stedet for at trække det ud til en langsom pine over flere år,« siger han og tilføjer:
»Det er et meget kompliceret projekt, hvor det gælder om at træde på både gaspedalen og bremsen på den bedst mulige måde. Men planlægningen er altså som sagt først lige begyndt.«