Kulturstyrelsen har besluttet, at KB-Hallen mister sin status som fredet. Hallen, som brød i brand i 2011, er så skadet, at det ikke er forsvarligt at genopbygge hallen, lyder begrundelsen.
KB-Hallen blev fredet i februar 2011 på grund af sine arkitektoniske- og kulturhistoriske værdier, men branden i september samme år var så kraftig, at det har vist sig, at en genopbygning vil blive ren kopi med nye betonkonstruktioner og totalt nyt interiør. Det vil samtidig blive en meget dyr affære, og ifølge Kulturstyrelsen vil omkostningerne ved en sådan manøvre være ude af proportioner i forhold til resultatet.
Læs også: Tivoli bygger nyt hotel
Med KB-Hallens nye status som »affredet« bortfalder ejers pligt til at genopbygge hallen efter de regler, der gælder for en fredet bygning.