Kære Dennis. Jeg har så svært ved at skrive »kære« foran dit navn. Jeg kæmper hårdt mod min instinktive trang til at skrive »røvhul« i stedet. Men jeg tvinger mig til en positiv tone, fordi jeg forestiller mig, at ingen nogensinde har kaldt dig »kære Dennis«.
Natten til onsdag brød du og flere andre ind i vores hjem. I gennemrodede skabe, skuffer og hylder. I fandt sølvbestikket, som min kones mormor brugte sit liv på at samle. I fandt Bodil-statuetten, som min far modtog for sit arbejde som biografdirektør. I fandt en økonomisk værdiløs, men familiær ubetalelig egyptisk stenfigur fra min mors opvækst i Alexandria. Noget kastede I direkte op i de rygsække, I havde på, andet stillede I klar ved havedøren.
Del: