Selv om 85 procent af de jobparate kontanthjælpsmodtagere ville få en mærkbart forbedret økonomi, hvis de tog et lavtlønsarbejde, er der stadig for mange, der ikke får nogen nævneværdig gevinst ud af at trække i arbejdstøjet.
Det mener de Konservative, efter en analyse fra tænketanken Kraka i mandagens Jyllands-Posten viser, at ti procent af de 42.700 jobparate kontanthjælpsmodtagere kun ville få en gevinst på 500 kroner eller mindre ved at tage et arbejde.
»Vi kan stadig se, at der er for mange, for hvem gevinsten er for lille i forhold til at tage et arbejde. Og derfor bliver vi nødt til at sikre, at der er en større tilskyndelse,«, siger de Konservatives politiske ordfører, Mai Mercado (K).
Hun gentager endnu en gang det borgerlige ønske om at indføre et kontanthjælpsloft for på den måde at sikre en mærkbar forskel på løn og kontanthjælp.
»Der bliver nødt til at være et loft over ydelserne. For det handler jo ikke kun om kontanthjælpsydelsen i sig selv - der er jo også alle de tillægsydelser, som man får, og som kan ende med at betyde, at man får en meget høj kontanthjælp,« siger Mai Mercado.
Ifølge Kraka-analysen vil 85 procent af de 42.700 jobparate kontanthjælpsmodtagere - der er omregnet til fuldtidspersoner - have en økonomisk gevinst på 2.000 kroner om måneden ved at overgå til et lavtlønsjob på HKs mindsteløn på cirka 18.000 kroner om måneden før skat.
Og mens Venstre ikke vil sætte et konkret tal på, hvor stor gevinsten skal være ved at tage et arbejde, er de Konservative klar med et beløb.
»Vi har sat den grænse, at der skal være en forskel på 3.000 kroner mellem at være på passiv offentlig forsørgelse og at være i arbejde. Primært fordi vi synes, at det skal være en gevinst, der er mærkbar, og derfor har vi sagt, at vi ønsker et kontanthjælpsloft, sådan at vi sikrer, at der stadig er en tilskyndelse til at tage sig et arbejde,« siger Mai Mercado.