Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, er sendt på en politisk himmelfart med indlagte loop og nedstyrtende meningsmålinger til følge. Årsagen til luftakrobatikken er naturligvis en række møgsager med afsløringen af Lars Løkke Rasmussens ekstravagante rejser på globale skatteyderes regning som formand for fonden Global Green Growth Institute, GGGI, som den alvorligste. Historien om flyrejser på 1. klasse til 770.000 kroner og de andre regninger for hotel og transport kommer oven i det mislykkede forsøg på at være morsom om betydningen af 2.000 kroner og prisen på et par sko under en debat i Folketinget.

Ingen tvivl om, at Lars Løkke Rasmussen er gået ind i de fly velvidende, at han lod sig transportere på et niveau langt over, hvad en dansk minister kan tillade sig. Ingen tvivl om, at han har kendt til prisniveauet for fly og for den type hoteller, som han af egen fri vilje overnattede på. Ingen tvivl om, at han har været klar over, at han brugte andre folks penge til en luksus, som ikke har været nødvendig for at kunne udføre opgaven som formand for GGGI. Efterfølgende har han ændret rejsereglerne, men da var skaden sket.

Juridisk har Lars Løkke Rasmussen ikke foretaget sig noget forkert. I forhold til den livsstil, som ledere af andre internationale organisationer bevilger sig selv, er Lars Løkkes adfærd ifølge økonomiprofessor og mangeårig forsker i internationale nødhjælpsorganisationers arbejde, Christian Bjørnskov, ikke usædvanlig. Ifølge Bjørnskov handler det for NGOerne (ikke-regeringsorganisationer) om at hyre højt profilerede politikere til at tale deres sag, og de koster. Et stort forbrug i pengerigelige organisationer ses ofte. På den hjemlige front har udviklingsminister Christian Friis Bach (R), som er ansvarlig for det danske 90 millioner kroners bidrag til GGGI, kaldt rejserne »for dyre«, men vil ikke derudover foretage sig noget. Det overlader han til GGGI.

Men uanset formildende omstændigheder har Lars Løkke Rasmussen udvist en så voldsom mangel på dømmekraft, at masser af borgerlige vælgere har tilbragt de seneste dage med at banke panden i væggen af lutter ærgrelse. Det kan vel være, at mange danskere ligger under for janteloven og går i billige sko. Men det er altså her i landet, at den næste statsminister skal vælges, og disse sager har potentiale til at koste det borgerlige Danmark regeringsmagten ved næste valg. Luksus betaler man selv.

Lars Løkke Rasmussen har med sit brev til medlemmerne taget skridt til at reparere på skaderne. Men det er ikke nok. I stedet for at sende sine løjtnanter i medierne, må han selv stille op. Han kan ikke evigt skjule sig bag Facebook-opdateringer og spindoktorer. Intet forhindrer ifølge Udenrigsministeriet, at de relevante bilag lægges frem? Selv om der er købt for meget dyr rødvin, eller hvad der ellers kan være tale om, er det bedre, at Løkke selv fremlægger og forklarer, end at bilagene skal trækkes ud via medierne. En troværdig leder skal være i stand til at give en ordentlig undskyldning, hvis han har bevæget sig for højt op. Jorden kalder. En kontrolleret landing er langt at foretrække frem for et styrt.