Det er ikke kun et dansk problem, at store offentlige IT-projekter bliver forsinkede og går over budgettet. Sådan var det også hos vores nordiske brødre i Finland indtil for få år siden, men så skete der noget.

I dag bliver IT-systemerne leveret til tiden, og ifølge det finske justitsministerium har de for deres vedkommende fået reduceret IT-omkostningerne med op til 70 procent, og ministeriet sparer hvert år mere end én mio. euro på IT-udvikling.

Men hvad er så for et colombusæg, finnerne har fundet? Ifølge flere IT-eksperter handler det om at finde en enhed for, hvor stort et IT-projekt egentlig er, og hvad det kræver af arbejde at opnå den ønskede funktionalitet. Det kan sammenlignes lidt med, at en haveejer skal have fyldt et hul med jord. Her er parametrene hullets størrelse, og dernæst om man skal bruge en spade, trillebør eller en gravko til at flytte jorden, og først derefter kan man bestemme omkostningsniveauet.

Gammel teknik

I IT-sprog hedder den digitale måleenhed »function points« og er altså en enhed, der fortæller, hvor meget funktionalitet der skal puttes ind i et system. Man kan simpelthen tælle, hvor mange point en ønsket funktionalitet kræver at udvikle, forudsat at man ved, hvad man gerne vil have, og på den måde nemmere fastsætte en pris. Optællingen bliver foretaget af en såkaldt »scope manager«.

Ifølge Klaus Juul Jeppesen, chefkonsulent og scope manager hos IT-rådgivningsfirmaet ProMinds, har metoden med at opgøre et IT-projekt i function points mere end 20 år på bagen, men har indtil for få år siden været meget besværlig og derfor meget omkostningstung, hvilket har resulteret i, at mange kunder har set bort fra metoden. En ny teknik, hvor man sænker graden af præcision en smule, har dog nu bragt omkostningerne markant ned, hvilket Klaus Juul Jeppesen ikke tøver med at kalde en »revolution«.Kan denne teknik føre til, at vi er færdige med at høre om skandaler som Amanda og POLSAG?»Man skal jo altid passe på med at udstede garantier, men særligt erfaringerne fra Australien, hvor man også har brugt teknikken, er meget markante. På de projekter, der er kørt uden, er der 84 procent risiko for, at de går over budget. Af dem, der er kørt med scope management, er der ti procent, der er gået over budget. Så det sikrer ikke, at det aldrig sker, men det giver en voldsom reducering af risikoen,« siger Klaus Juul Jeppesen og understreger, at beregningerne er foretaget over flere end 2.000 projekter down under.

Med på bølgen er som sagt også Finland og særligt det finske justitsministerium. I et notat fra december 2012 beskriver ministeriet, hvilke problemer man tidligere har haft med IT-projekter. Typisk er der opstået nye krav til systemerne i udviklingsfasen, samtidig med at prissætningen har været vanskelig. Samlet set førte det til store, ukontrollerbare projekter, som ofte overskred budgetterne.

Danske muligheder

En næsten identisk konklusion kom en arbejdsgruppe under det danske finansministerium frem til i 2010, men selv om lighederne mellem Danmark og Finland er markante, er der ingen grund til at råbe »heureka«, mener Lars Frelle-Petersen, direktør i Digitaliseringsstyrelsen, der hører under Finansministeriet og har ansvaret for digitaliseringen af det offentlige.

»Helt grundlæggende kan man sige, at der ikke er nogen metoder, der er et colombusæg. Der findes en masse forskellige metoder, der kan hjælpe, men ingen af dem redder et projekt på forhånd, heller ikke function points,« siger han og understreger, at Digitaliseringsstyrelsen selvfølgelig er opmærksom på udviklingen blandt andet i Finland.

»For selvfølgelig gør det indtryk. Det gør det bestemt. Alle eksempler, der gør, at vi kan blive bedre til at styre projekter, følger vi med i,« siger Lars Frelle-Petersen.

For tre år siden blev det gjort til en ISO-standard i Finland at opgøre projekter i function points, og i Danmark er man faktisk også gået et stykke ad vejen. Fra i år anbefaler Digitaliseringsstyrelsen i sin standardkontrakt nemlig, at projekterne bliver gjort op i function points eller noget tilsvarende.