En lang række internetvirksomheder er røget ud i en direkte tillidskrise med deres brugere, efter at det er blevet afsløret, at den amerikanske efterretningsorganisation NSA har en direkte linje ind i virksomhedernes servere og systematisk overvåger datatrafikken.

Google, Microsoft, Facebook og en række andre lignende firmaer bliver overvåget af NSA, og de store amerikanske firmaer er under stærkt pres for at fortælle, hvad de ved om denne overvågning. Foreløbig vejer Google og de andre selskaber deres ord på en guldvægt og benægter udadtil, at NSA har »en direkte linje« ind i de enkelte selskabers servere.

Forbrugerne undrer sig så over, hvad udtrykket »direkte linje« refererer til. Men det er ødelæggende for disse selskaber, hvis det viser sig, at deres servere i virkeligheden tjener som en mellemstation for en systematisk indsamling af oplysninger til en amerikansk efterretningstjeneste.

NSA og den amerikanske regering forsøger at dæmpe sagen ned ved at understrege, at der under ingen omstændigheder er tale om, at den amerikanske regering kan se indholdet i mail og lytte til telefonsamtaler. NSA overvåger nemlig også telefonlisterne fra de amerikanske telefonselskaber.

Den amerikanske præsident, Barack Obamas forsøg på at berolige amerikanerne med, at man kun overvåger de udenlandske email og udvekslinger af oplysninger har heller ikke fået kritikken til at stilne. Slet ikke i udlandet, som disse internetselskaber er dybt afhængige af. 80 procent af Facebooks brugere befinder sig rent faktisk i udlandet. Så det er dårligt nyt for de personer, som har troet på, at det, de lægger ud på Facebook, er en sag mellem dem og deres venner.

En af de første i Europa, der har reageret på nyheden, er Tysklands justitsminister, Sabine Leutheusser-Schnarrenberger, der til Die Welt siger, at »tyske statsborgere ikke ønsker, at deres oplysninger ender i hænderne på en amerikansk efterretningstjeneste. Det er godt og nødvendig, at USA gentænker hele sin terrorlovgivning«.De amerikanske selskaber er fanget i den værst tænkelige situation, man som ledelse kan komme i, fordi det er helt usandsynligt, at de ikke ved, at det foregår. Datahemmeligheder og privatsfære er således blevet en særdeles tvivlsom rettighed, hvis man bruger f.eks. Googles mailsystemer eller Yahoos eller nogle af de andres. For selv om den amerikanske regering understreger, at de ikke går ind i folks mail og læser, hvad der skrives, så er tilliden ved at ryge sig en tur. Og hvis det sker, kan grundlaget for så følsomme virksomheder for alvor være truet. Tilliden er altafgørende ved valgt af internetudbyder. Hvis den forsvinder, tager det lang tid at genopbygge igen,

De fleste ved godt, at efterretningsorganisationer overvåger det, der foregår i cyberspace. Mange har også dyb sympati for, at det er nødvendigt at overvåge nettet for at kunne opsnappe terrorplaner, inden de bliver udført.

Succeshistorierne er der. Men mange har også haft den tro, at overvågningen kun sker, hvis der er en dommerkendelse med en begrundet mistanke. De færreste har været vidende om, at der også kan udstedes mere generelle tilladelser til at tappe oplysninger gennem en specialdomstol, uden at der er konkrete mistanker mod personer. Så overvågningen er generel, systematisk og uden en reel udløbstid.

De færreste vil nogensinde få problemer med denne overvågning, hvis man har rent mel i posten. Men brugernes usikkerhed er for alvor vakt, fordi man ikke alene anvender mailsystemerne. Facebook er et åbent medie, som også overvåges, ligesom en lang række af de andre sociale medier bliver stærkt overvåget. Det vil sige, at en stor del af folks privatliv systematisk kan blive registreret og ligge i efterretningstjenesters computere på ubestemt tid. Det er det, der har rystet de fleste.

Foreløbig har Obama valgt den offensive kurs ved at understrege nødvendigheden af dette system. Og han har lovet at finde ud af, hvem der har lækket denne oplysning. Men der kommer i USA og andre steder givetvis en debat om, hvorvidt vores angst for terror er gået for vidt. At lovgivningen har givet efterretningstjenesterne for stor magt. Denne debat er først begyndt.