1910erne

Pablo Picasso, 25. oktober 1881 i Malaga, Spanien – 8. april 1973

Picasso blev det 20. århundredes største kunstner. Han skabte nye kunstretninger, der var i overensstemmelse med den nye tid, og han beherskede de gamle teknikker så godt som nogen. Han blev et symbol på kunstnerens bohemeliv i Paris’ intellektuelle saloner, hvor man drak og morede sig og horede og snakkede revolutionens sprog. Han var en mester, en forfører, en kyniker og en pacifist, der kæmpede med pensler og livet. Han var fra en tid, hvor tragedien aldrig syntes fjern, men altid nærværende som et konkret vilkår, ikke mindst for ham, der mistede venner til selvmord og elskede til sygdom og formåede at omsætte tabene til kunst.