FC Midtjylland betyder ikke så lidt for dansk topfodbold i disse år. I aften til en stor kamp mod Brøndby på Brøndby Stadion blev man imidlertid lidt i tvivl om, hvor mange mennesker FC Midtjylland sådan rigtigt betyder noget for.

Jeg er med på, at kampen blev spillet klokken 18, at der er i omegnen af tre og en halv time i bil hver vej, at der er både skole, uddannelse og job lige på den anden side i morgen tidlig, men alligevel: FCM’s udebaneafsnit på en 50-100 tavse sjæle uden flag og farver var ærligt talt trist.

I bestræbelsen på at forblive en magtfaktor i toppen af dansk fodbold må FCM formodes at skulle hente langt de fleste af klubbens indtægter på europæiske resultater og spillersalg. Men at der selvfølgelig også ligger en væsentlig værdi i at betyde noget for mange i Danmark skal FC Midtjylland også bekymre sig om.

Jeg siger ikke, at de ikke gør det, og jeg kan ikke få øje på andet, end at man i Midtjylland har gjort helt vildt meget rigtigt i opbygningen af det hold og den klub, man har lige nu. Men jeg håber for dansk fodbold, at fremtiden også vil rumme historien om, at man vokser som klub i mere traditionel betydning.

Nu havde man ikke et eneste menneske til at hjælpe sig på en aften, hvor man, hvis vi kigger på både bænk og bane, stod med sæsonens ringeste opstilling.

Det kunne FCM godt have brugt på Brøndby Stadion, der kan gå hen og få en vis betydning for placeringen af det danske mesterskab.

Vi trækkes som bekendt - for sidste sæson i denne omgang - med en skør turneringsstruktur, hvor man møder nogle hold to gange hjemme og en gang ude. Og omvendt mod andre. Det er ikke uden betydning, hvordan man lander i dette lotteriprægede puslespil.

I dette efterår har Brøndby to hjemmekampe mod FC Midtjylland og FC København. Det skal de være glade for i Brøndby, men det er ikke det, som dette skal handle om.

For Brøndby bliver ikke mestre. Jeg kan ikke se det ske på nogen måde - heller ikke selv om holdet i aften vandt fortjent med 2-1 over Midtjylland.

Det er kun FCK og FCM, der kan bliver mestre i denne superliga, og ud over de to klubbers indbyrdes opgør - hvor FCM i parentes bemærket har to hjemmekampe - kan det kan meget vel blive en afgørende faktor, hvordan man kommer ud af de øvrige svære udekampe, heriblandt altså to udekampe på Brøndby Stadion.

Med kampen i aften har Midtjylland hentet et point af seks mulige i Brøndby, mens FCK har hentet nul, men kan nå op på tre, hvis man vinder i Brøndby 8. november.

De to tophold ligger lige nu helt lige med 27 point efter 13 kampe i toppen af ligaen. Det er en regulær gave for Superligaen, at vi ser dette parløb mellem to ambitiøse og økonomisk stærke klubber. Det er ikke set bedre og med større perspektiv, siden Brøndby forlod dueltilværelsen med FCK for omkring 10 år siden.

Jeg er med på, at AaB og Nordsjælland har ramt noget undervejs, men det rummede ikke det potentiale, der er i Midtjylland som udfordrer til FCK.

Og det skriver jeg så efter i aften at have set, at isen i Midtjylland bestemt også kan blive for tynd. Naturligvis. Det blev den mod Brøndby, hvor man dukkede op med syv mand på FCM-bænken, der i gennemsnit havde spillet 28,4 superligakampe. Eller totalt 199, og hvis vi fratrækker Francis Dickohs 128 kampe, så stod de sidste seks for et samlet snit på 11,8 kampe.

Der ramte selv FC Midtjylland en smertegrænse for kvaliteten i truppens bredde, og man måtte tage et helt rimeligt hak i tuden i mesterskabsracet mod FCK. Uden Sviatchenko, Pusic, Sisto, Bach Bak og Onuachu - som de mest markante - fik Brøndby en sjælden mulighed for at lave et nummer mod et ellers bedre hold. Og den chance skal Brøndby roses for at gribe. Brøndby dominerede og forfulgte sejren mod et Midtjylland hold, hvor Jakob Poulsen var alt for alene om at mønstre den nødvendige energi og kvalitet.