Når historien om DR skal skrives, vil forløbet frem til fredag 16. marts 2018 rumme en fortælling om en bestyrelsesformand og en topledelse, som for sent forstod alvoren i blå bloks ønske om at gøre DR til en mindre og mere fokuseret medievirksomhed.
I lang tid troede DR-formand, Michael Christiansen, og topfolkene i DR, at de kunne afparere alle sparekav. Alt for længe afviste de, at der var noget at komme efter, når politikere kritiserede, at DR brugte for mange ressourcer på poppede programmer som X-factor i stedet for at levere mere af den public service, som stationen får 3,7 milliarder kroner om året for at berige offentligheden med.
Del:

