I sidste uge var jeg i Paris for at lave et interview. Om eftermiddagen, i de timer, der altid er lagt ind som buffer mellem aftale og flyafgang, sad jeg på en cafe i Marais og talte med en gammel kollega, der nu er en konkurrent, men som jeg lige der og allermest vil kalde en veninde.
Om små og store ting. Om ham, der røg ved siden af os og hvor vildt det er, at man røg indendørs i timevis for bare få år siden. Om vores fælles dage på et magasin. Om cola i små flasker. Om silkenederdele, pæne sko og modeugen. Om vores kærester og hvor søde de er og om hvor rart det faktisk er at blive ældre.
Del:
