Bent Jensen er jysk, og han bruger ikke store ord, selv når en nævenyttig journalist forsøger at udfritte ham om, hvordan manglen på arbejdskraft opleves i hans firma Linak, i anledning af at en helt ny rekrutteringsanalyse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som Berlingske kan offentliggøre, viser, at antallet af forgæves rekrutteringer ligger på det højeste antal i ti år.

»Det er da ikke noget, som direkte truer firmaets eksistens,« siger han i telefonen sent mandag eftermiddag.