Skal man tro erfaringerne fra den nyere politiske danmarkshistorie, er der ikke meget fremgang og sympati hos vælgerne at hente ved at ville stå frit eller som et lille parti at pege på sin egen formand som kandidat til statsministerposten.

Senest har Alternativets leder, Uffe Elbæk, sagt, at han efter næste valg hverken vil pege på Mette Frederiksen (S) eller Lars Løkke Rasmussen (V) – men derimod på sig selv.