Hold varmen uden at ligne en idiot
Det er muligt at holde varmen og stadig se (rimeligt) nydelig ud. Berlingskes modeekspert Sarah Skarum har udvalgt en håndfuld varme ting.
Det er muligt at holde varmen og stadig se (rimeligt) nydelig ud. Berlingskes modeekspert Sarah Skarum har udvalgt en håndfuld varme ting.
Ørevarmere
Hvis man keder sig en dag på Strøget, kan man altid more sig med at spotte, hvor mange der faktisk bærer COS’ cashmere huer. Der er altid mange – og det af en grund. Huen – og det tilhørende tørklæde – er præcis så løs, at den er klædelig og så tætsiddende, den er varm, den holder virkelig godt (og kan maskinvaskes uanset hvad vaskemærkaten påstår) og koster ikke en formue. 320 kr.