Adressen Refshalevej 173 har haft en omskiftelig tilværelse. Engang byggede B&W kæmpeskibe i de to højloftede haller på ca. 10.000 kvadratmeter hver. Siden rykkede Copenhagen Golf Center ind, og nu pryder Det Kongelige Teaters logo den grå betongavl.

Der er ellers ikke meget kongeligt over det gamle industriområde, hvor den hullede asfalt giver plads til vældige vandpytter denne novemberdag. Men faktisk er det her, størstedelen af scenografier og rekvisitter til Det Kongelige Teaters skuespil, operaer og balletter bliver både fremstillet og opbevaret. Det er også her, Det Europæiske Melodi Grand Prix skal holdes næste år i maj. Hvad det giver af udfordringer, vender vi tilbage til.

Se også: Kom bag kulisserne på Det Kongelige Teater

Scenografisk Værksted hedder det 8.500 etagemeter store produktionsområde i den gamle svejsehal, hvor 50 ansatte er beskæftiget i tegnestuen, smede- og snedkerværkstederne, malersalen og tapetserersalen – sidstnævnte har ikke noget med tapet at gøre, men er det sted, hvor der polstres møbler og sys gardiner og scenetæpper.

Susanne Brodersen er leder af snedkerværkstedet, hvor forberedelserne lige nu er i fuld gang til Skuespilhusets næste store nyopsætning, »Hærværk« efter Tom Kristensens roman.

Demonstrerer virkeligt snedkerhåndværk
Scenografen Steffen Aarfing har bestilt en gigantisk drejescenografi i otte dele, som lige nu ligger spredt over hele værkstedet i forskellige stadier af opbygning.

»Den består af otte identiske bokse, der står som lagkagestykker på den runde scene, men som også kan bevæge sig individuelt, blive vendt og drejet, så man kan se dem fra alle vinkler,« forklarer hun.

Det lyder kryptisk, men på værkstedet er der stor begejstring for projektet, fordi det giver mulighed for at demonstrere virkeligt snedkerhåndværk.

Læs også: Her er Det Kongelige Teaters usynlige hær

»Vi plejer at sige, at det, vi laver herude, skal være stærkt som jern, let som en fjer, lige til at skille ad, og så skal det helst ligne en million,« siger Piet Voulhøj, der er ankermand på »Hærværk«.

»Men denne scenografi skal ligne lige præcis det, den er, nemlig simple kulisser, som man lavede dem i gamle dage, og man skal kunne se trækonstruktionen næsten hele vejen rundt. Så det skal se pænt ud, også det man normalt ikke ser.«

Passionen og den faglige stolthed er tydelig, når Piet Voulhøj engageret tegner og fortæller. Og han lægger heller ikke skjul på, at Det Kongelige Teater er en helt særlig arbejdsplads:

»Der er ikke to dage, der er ens. Næsten alt, hvad vi laver herude, er udviklingsarbejde, når vi skal prøve at få scenografernes ønsker realiseret. Det er en ny udfordring hver gang,« siger han.

I kontakt med alle tre kunstarter
Trods beliggenheden et godt stykke fra centrum føler Susanne Brodersen ikke, at værkstederne er blevet isoleret i forhold til resten af Det Kongelige Teater.

»Selvfølgelig var det hyggeligt at være på Kongens Nytorv i gamle dage, hvor man dagligt kunne høre sangerne øve, og se danserne komme susende forbi i deres strutskørter,« siger hun.

Se også: Kom med i orkestergraven på Det Kongelige Teater

»Men vi har jo stadig nær kontakt med scenografer og sceneteknikere fra alle tre kunstarter. Vi kommer – som nogle af de eneste – i alle tre huse, og kollegerne fra de andre huse kommer herud til os. Så jeg opfatter os faktisk snarere som det kit, der binder hele organisationen sammen.«

Det var Det Kongelige Teaters logistikchef, Lars Møller Rasmussen, der i 2004 »fandt« de to gamle B&W-haller, da teatret manglede lagerplads.

»Og så flaskede det sig, så vi kunne lave både lager og værksteder herude,« fortæller han.

De to bygninger har sammenlagt 14.000 kvadratmeter lagerplads. I den ene ende af værkstedsbygningen findes møbellageret med en velsignelse af stole, borde, skabe, kommoder, lamper og andre større rekvisitter i alle tænkelige stilarter stablet i reoler helt til loftet.

I den modsatte ende af bygningen er det tempererede lager til ting, der ikke tåler frost, f.eks. rekvisitter med indbygget hydraulik. Ballettens turnégulv ligger her også sammen med lageret af gamle scenetæpper. Og så en hel masse andre ting og sager fra gamle forestillinger, som måske kan genbruges – eller som man bare ikke har nænnet at smide væk. F.eks. adskillige store statuer, tre døde rådyr fra Robin Hood, et utal af lysekroner i kasser og en død soldat uden hoved.

Svært at forestille sig 10.000 festklædte grandprix-gæster
Der er 53 meter til loftet i B&Ws gamle samlehal få meter fra værkstedsbygningen, og vinden suser ind gennem revner og sprækker. Det kan være svært at forestille sig det her sted indrettet til koncertsal for 10.000 festklædte gæster til Det Europæiske Melodi Grand Prix 2014. Men det behøver Lars Møller Rasmussen ikke bekymre sig om.

Læs også: Tivoli bygger nyt hotel

Han er mere spændt på, hvordan Wonderful Copenhagen, som skal stå for arrangementet sammen med DR, vil håndtere flytningen af de 250 containere, som Det Kongelige Teater har opmagasineret her på en langtidskontrakt. De indeholder scenografier til 150 forestillinger – fra den gamle »Elverhøj« fra 1954 til helt nye opsætninger af »Tosca« og »Cavaleria Rusticana« – og skal efter planen midlertidigt placeres på Nordhavnen.

»Men det er ude af mine hænder nu, så det skal ikke holde mig søvnløs. Ikke endnu i hvert fald,« siger han.

Kostumer til genbrug
I hallen ligger også hele publikumsopbygningen med 3.500 siddepladser fra de store friluftsforestillinger i Dyrehaven, et 1.500 kvm stort genbrugslager til scenebrug og et turnélager med bl.a. alt lysudstyr, som skal med, når f.eks. Den Kongelige Ballet drager ud i verden.

Og så er her også indrettet et 500 kvm stort kostumelager i hallens gamle værkførerkontorer.

»Her opbevarer vi kostumer til eksisterende forestillinger, som umiddelbart kan tages i brug igen. Bl.a. »Tryllefløjten«, »Figaros Bryllup« og »Maskerade«,« fortæller Hasse Dichmann, leder af Det Kongelige Teaters kostumegarderobe. Han har været ansat på teatret i 42 år og repræsenterer sammen med sine 14 medarbejdere en vigtig del af husets kollektive hukommelse.

»Det er jo teatrets historie, vi går med mellem hænderne hver dag,« siger han.

Lageret på Holmen er imidlertid kun en beskeden del af de kostumer, Det Kongelige Teater råder over. Hasse Dichmann har slet ikke tal på hvor mange, men de skal tælles i adskillige tusinder.

Det vigtigste lager findes i Vestindisk Pakhus, hvor teatret råder over de tre øverste etager. Her hænger kostumer fra det meste af teatrets historie, nogle helt tilbage fra midt i 1700-tallet, andre ganske nye. Tøjet hænger sorteret efter køn, beklædningstype og stilart – f.eks. middelalder, renæssance, rokoko eller moderne tid.

Habitter til "Hærværk"
»Så kommer scenografer og kostumierer herud og ser, om der er noget, de kan bruge. F.eks. har vi lige leveret en masse habitter fra 1930erne til »Hærværk«, fortæller Hasse Dichmann.

Især skuespillet er storkunder på kostumelageret. Ca. halvdelen af deres kostumer er genbrug – til Robin Hood i Dyrehaven hele 70 procent. I Operaen er det ca. 30 procent, mens kun ca. fem procent af kostumerne til nye balletforestillinger har været brugt før.

Læs også: KB-Hallen mister sin status som fredet

En rundtur i kostumelageret som den, Berlingske her får, ville få tænderne til at løbe i vand hos enhver pige med prinsessedrømme og enhver knægt med hang til rollespil. Fuldstændigt overdådige kjoler med blonder, flæser, fantastiske broderier og perlebesætninger hænger på tætpakkede tøjstativer. Og på etagen over finder man et skatkammer af ridderhjelme og rustninger foruden hyldevis af sko, hatte, undertøj, tørklæder, skørter og meget, meget mere.

Og faktisk er der mulighed for at blive ejer af nogle af herlighederne, når Det Kongelige Teater med jævne mellemrum holder udsalg fra lageret for at få plads til nye kostumer. Senest i august i år.

»Men siden har vi lavet tre nye store Verdi-operaer, så nu kniber det allerede med pladsen igen,« siger Hasse Dichmann, som også har et mindre lager øverst oppe over Gamle Scene på Kongens Nytorv. Her gemmer han nogle af de virkelige dragthistoriske perler, bl.a. den mest kostbare kjole, der – så vidt vides – nogensinde er skabt til en forestilling på Det Kongelige Teater: Zarinaens kjole i »Tornerose«, syet af Jens-Jacob Worsaae.

»Vores samling af historisk værdifulde kostumer er helt unik. Jeg tror kun, man finder noget tilsvarende på Pariseroperaen og Covent Garden i London,« siger han.