Irmas Dijonsennep
★★★☆☆☆
35 pct. stenvalsede sennepsfrø, vand, eddike, salt.
Irma
Pris: 390 g for 19,50 kr.
Kilopris: 50 kr.
Nanna Simonsen: »Den har en pæn farve. Derudover er jeg ikke så glad for den. Den er simpelthen for stærk til mig, og jeg synes, den er bitter. Jeg ved godt, at sennepsfrø er bitre, men det skulle jo blive ophævet med syren og saltet. Den er bitter og stærk, den er ikke aromatisk, og den smager lidt som en taffelsennep. Jeg synes, vi nærmer os noget pølsevogn. Det er slet ikke sådan, jeg forventer, at en dijonsennep smager. Men det stærke vil sikkert appellere til mange.«
Kim Flyvbjerg: »Jeg kan også godt lide farven, og jeg synes på mange måder, at den virker som en rimelig basic dijonsennep. Når jeg nipper til den, så går der de der sekunder, og jeg får det karakteristiske drage-blæs ud ad næsen. Som at spy ild ud ad næsen. Så den river godt. Når jeg bare smager på den rent, synes jeg, den minder meget godt om det, jeg forbinder med dijonsennep. Jeg forventer, at en dijonsennep er stærk.«