10. Slægt: »Domus Mysterium«
Kvartetten Slægt mindede os om hvor sejt tungmetal kan lyde, når den bliver spillet med den rette dedikation og passion. På deres andet album »Domus Mysterium« skabte firkløveret, der har rødder i miljøet omkring spillestedet Mayhem i Københavns nordvestkvarter, en ekvilibristisk symbiose mellem den skandinaviske sortmetals upolerede råhed og den mere klassiske heavy metals kardinaldyder med duellerende guitarpassager og dundertrommer. Albummet bød på musikalsk ondskab af så kompromisløs karat, at det bør gøre Slægt til heavykæledægger for headbangers verden over. hendrich
9. Katinka: »Vi er ikke kønne nok til at danse«
Forventningerne var høje til forrige års vinder af Karrierekanonen og Steppeulvens Årets Håb-pris. Men på debutalbummet »Vi er ikke kønne nok til at danse« gjorde Katinka det bedre og større end nogensinde før. De stærke melodier blev sat til luftige, men storladne produktioner og de løftede Katinkas debut til et imponerende niveau. Samtidig gav den danske pop-kvartet ikke køb på de ærlige tekster og finurlige produktionsmæssige detaljer, der gjorde dem til et spændende navn til at begynde med. Frontkvinden Katinka Bjerregaard skinnede igennem med sin store, røgede stemme og tekster om indimellem at være lidt for meget og for nem, forelsket og flosset. smith