Jeg er en ivrig skattebetaler. Jeg betaler næsten altid for meget i skat og »får« så penge tilbage, som jeg løber ud i samfundet og omsætter til mad, hovedpinepiller og farvning af gråt hår. Og momsen er 25 pct., så de ryger jo durk i statskassen, så kom ikke her. Skat, det er noget vi gir til hinanden. Med et smil på læben. Sådan har det ikke altid været.

Som tolvårig plukkede jeg jordbær i Sandbjerg fra kl. 4 om morgenen og frem til middagstid. Og af de penge, jeg tjente, betalte jeg halvdelen i skat. For min mor fik børnepenge fra min far, eller ikke min far, for han var over alle bjerge, men af staten, og de penge blev modregnet i mit personfradrag, som forsvandt som morgendug for Solen.